Når kun det perfekte er godt nok – bliver intet godt

Når du læser denne klumme, bruger du ca. fem minutter. Men jeg har brugt flere dage, fyldt med fortvivlelse, frustration, og så meget trykken på »delete«, at min pegefinger er gået i krampe. Det skyldes, at jeg er perfektionist, og har sat en Hemingway-standard, som er umulig at leve op til. Hvis du kan genkende det mønster fra dit eget arbejdsliv, er du måske også perfektionist, og det er hverken sjovt eller succesfremmende.

Hammeken
Sarah Hammeken: Foto: Kasper Lojtved Fold sammen
Læs mere

Når du læser denne klumme, bruger du ca. fem minutter. Men jeg har brugt flere dage, fyldt med fortvivlelse, frustration, og så meget trykken på »delete«, at min pegefinger er gået i krampe. Det skyldes, at jeg er perfektionist, og har sat en Hemingway-standard, som er umulig at leve op til. Hvis du kan genkende det mønster fra dit eget arbejdsliv, er du måske også perfektionist, og det er hverken sjovt eller succesfremmende.

Du ved, du er perfektionist, når du ikke accepterer en halvhjertet indsats, fejl eller små fremskridt, men går efter det store perfekte resultat. Du elsker at få andres anerkendelse, men tvivler alligevel på den, for så de ikke de 9 fejl og 17 forbedringspunkter?

Jeg møder oftest perfektionister inden for fire områder:

1. Timing: Du handler først når alle forhold er rigtige, og tidspunktet er perfekt.

2. Kvantitet: Du forventer, at din indsats medfører store fremskridt.

3. Kvalitet: Du forventer det perfekte resultat af dig selv og andre.

4. Socialt: Du er optaget af, hvordan andre opfatter dig, og vil helst fremstå perfekt.

Ifølge psykologerne Paul Hewitt and Gordon Flett, er andelen af perfektionister steget med 39 pct. fra 1989-2016. Det skyldes, at perfektionismen er tillokkende i en præstationsorienteret kultur. Høje standarder, gør at du arbejder hårdere, fokuserer mere og dermed skaber gode resultater.

Som perfektionist er din udfordring ikke de store ambitioner, som er sunde nok. Men derimod de kolossale forventninger, som følger med og er umulige at indfri. Det gør dig ofte skuffet og utilfreds, som du vender indad, mens du kritiserer dig selv for ikke at slå til.

Hvis din perfektionisme er et isbjerg, så udgør ønsket om at præstere godt oftest kun de øverste ti pct. Hvorimod de 90 pct. under overfladen udgør frygten for at fejle. Det paradoksale ved perfektionismen er, at selv om du gør alt for ikke at fejle, så er det lige præcis det, du risikerer at ende med. For når du går efter det perfekte, vil du ofte overforberede dig eller bruge uhensigtsmæssig lang tid på en leverance. Ligesom jeg lige nu har brugt alt for lang tid på denne her artikel. Det er langt fra effektivt eller værdiskabende.

Du får ikke uddelegeret og spørger sjældent om hjælp, da du som perfektionist helst ikke vil miste kontrollen med resultatets udfald. Det gør det svært for dig at udfylde lederrollen, medfører en kæmpe arbejdsbyrde og hæmmer både produktivitet og kvalitet.

Du arbejder hårdt for at indfri alles forventninger, men kan ende med at indfri ingens. I frygten for at fejle holder du dine ideer tilbage, og går med de sikre (kedelige) løsninger. Det hæmmer kreativiteten og rykker dig sjældent fra over middel til genial.

Som perfektionist kan du også have en tendens til at udskyde og helt undgå situationer, hvor du er usikker på, om du vil klare dig godt. Du lever efter rationalet: Hvis jeg ikke kan gøre det perfekt, hvorfor så overhovedet gøre det. Det gør du for at undgå at fejle, men i virkeligheden fejler du stort ved ikke at prøve overhovedet.

Perfektionisme er mentalt tillært, så derfor kan det også aflæres ved at lave en søg-og-erstat på dine tanker og handlinger.

Start med at skift den evige er-jeg-god-eller-dårlig-bedømmelse ud med erkendelsen om, at du er hverken god eller dårlig men derimod under konstant udvikling. Du er ikke kun noget værd i form af din præstation, men du bliver helt sikkert mere værd, hvis du lærer og udvikler dig. Derfor behøver du heller ikke længere frygte fejl og kritik, som blot er nødvendig feedback for dine fremskridt.

Forsøg at skifte den »perfekte« standard ud med den »gode« ved at spørge dig selv: Hvad er den gode indsats? Hvordan bruger jeg min tid godt? Hvad har andre succes med? Svarene på de spørgsmål sætter nogle bedre rammer for din præstation.

Endelig skal du også erstatte selvkritikken med accept og neutral feedback. Hvis du f.eks. begår en fejl, så sig til dig selv: »X var godt, Y var en fejl, så næste gang vil jeg gøre X og Z«, og så tænker du ikke mere på det.

Jeg sætter nu punktum og afleverer denne klumme, selv om den hverken er perfekt eller fejlfri. Men hvis den får dig til at tænke over, om din perfektionisme står i vejen for din succes, og hvad du kan gøre i stedet, så er den god nok.