Når børnepasning afgør forældrenes arbejde

Forældrene i USA opgiver i mange tilfælde karrieren, fordi daginstitutionerne er for dyre og for dårlige.

Amerikanske børnehaver er ofte både for dyre og for dårlige. Det presser forældrene i en grad, så nogle dropper karrieren. Arkivfoto: Lucas Jackson/Reuters
Læs mere
Fold sammen

De amerikanske virksomheder konkurrerer med børnene om den dygtige del af arbejdskraften. Flere og flere forældre i USA fravælger nemlig virksomheder, som ligger i områder, hvor børnepasningen enten er for dyr eller for dårlig. Og det giver alvorlige problemer for erhvervslivet, som står over for en generation af amerikanere, der sætter børnene først samtidig med, at gode børnspasningssteder efterhånden er blevet alt for dyre selv for en middelklassefamilie.

Det betyder, at hvis en virksomhed ligger i et »dårligt« område, vælger familierne den fra. Og dårligt skal ikke forstås som et socialt belastet område, men et sted hvor børnepasningen enten er for ringe eller for dyr.

Og det er faktisk ved at blive et stort problem for nogle af de store amerikanske virksomheder. Hele 77 procent af de unge kvinder siger i en meningsmåling, som The Washington Post har foretaget, at de enten har sagt nej til et job, har sagt op eller er flyttet til et andet område og derfor har opgivet jobbet på grund af dårlige børnepasningsmuligheder. Og mændene er med, omend de halter noget bagefter. Kun 50 procent af mændene siger det samme, og USA er stadig mange steder utrolig traditionelt sammensat med kun én forælder på arbejdsmarkedet.

Det er langtfra en ny tendens, at børnepasning betyder noget. Men det er nyt, at så mange mænd også vælger områder fra, og det er ikke mindst fordi, det efterhånden koster rigtig meget at få børnene passet. Mellem 4.000 og 7.000 kroner om måneden og nogle steder endnu mere, hvilket er meget for en amerikansk familie med en almindelig indkomst, som mange steder er langt lavere end i Danmark. Og når virksomhederne går ind og overvejer private børnepasningsordninger som dem, man kendte fra tidligere, hvor store virksomheder havde deres egne børnehaver og vuggestuer, er det fordi, der er et reelt problem.

De seneste 30 år er prisen på børnepasning steget med over 70 procent, og det er så kraftig en stigning, at børnefamilierne føler sig presset. Og det betyder, at 56 procent af forældrene mener, at det er på tide, at virksomhederne tager ansvar i form at mere fleksible arbejdstider, eller at staten direkte går ind og lovgiver på området. Ikke noget amerikanerne ellers synes er i orden.

Men der er sket et skred i opfattelsen af familiebegrebet. Begge forældre vil gøre karriere, men det kræver, at børnene bliver passet optimalt, og det har det amerikanske samfund slet ikke været indstillet på. Emnet er så brandvarmt, at det også er blevet en del af valgkampen. Og hvem vinder i første omgang her? Demokraterne, fordi Hillary Clinton har fokus på familierne, mens republikanerne stadig er meget traditionsbundne på det her område og ikke kan få børnefamilierne i tale.

Men der er også tale om forhold, der er ukendte for danskerne. The Washington Post har et typtisk eksempel på en familiefar, der valgte at skifte job og gå 25 procent ned i løn, fordi hans daværende arbejdsgiver kun ville give ham en dags fri ved sit barns fødsel, som i øvrigt fandt sted i julen. Hans fødende hustru, som er akademiker og ansat som miljømedarbejder i en anden virksomhed, kunne heller ikke få betalt barselsorlov og vendte tilbage til sit arbejde tre uger efter fødslen medbringende sit barn, fordi hun ikke kunne finde børnepasning. De bruger nu 7.000 kroner på børnepasning, hvilket er det samme, som de betaler i husleje.

Andre er i den paradoksale situation, især hvis de er offentligt ansatte, at de måske har en arbejdsgiver, der er fleksibel, men at de ikke med den løn, de får, har råd til at betale for børnepasning. Derfor tvinges kvinderne til at blive hjemme i stedet for at deltage i arbejdslivet.

Så det er selvfølgelig set med danske briller et helt uhørt billede, der tegner sig for mange børnefamilier i USA. Derfor er den stigende bevågenhed fra netop disse personer om børnepasning noget, der også rammer den amerikanske valgkamp. Ikke mindst fordi amerikanerne har svært ved at komme sig over finanskrisen. Men virksomhederne vil få brug for al den arbejdskraft, de kan få, hvis ellers væksten som forventet bliver højere i de kommende år. Og virksomhederne er bekymrede. Især dem der er afhængige af specialiseret arbejdskraft. Det er den, der mangler, og det er de personer, der i højere og højere grad stiller krav til også at være en familie, der kan få hverdagen til at hænge sammen.