Når aktier bliver til lottokuponer

Aktieskole.

Mens lottovinderne findes ved udtrækning af et antal kugler efter et helt tilfældigt princip, hvor alle har lige store chancer for at blive den heldige, så handler aktiehandel om viden og grundigt forarbejde. Eller sådan er det da i det mindste for de fleste.

Men nogen gange går klappen ned for nogen entusiastiske aktiespekulanter, og så er der lagt op til store, selvforskyldte tab.

Der er specielt to misforståelser, som man kan rammes af som investor.

Den første udbredte misforståelse hos små investorer er, at de store investorer har rottet sig sammen med det ene formål at snyde de små. Og det har de naturligvis valgt at gøre i lige netop den aktie, som man selv er interesseret i.

De store investorer har pudsigt nok aldrig valgt en af de store aktier, som for eksempel Danske Bank, Novo Nordisk eller A. P. Møller - Mærsk, til dette luskede spil, men altid en af de små aktier med en forholdsvis beskeden omsætning. Altså dem, hvor de små investorer kan påvirke kursen.

Lad os slå fast, at de store investorer naturligvis forsøger at få så godt et afkast af deres investering, som overhovedet muligt.

Hvis ikke det var deres målsætning, så var de ikke deres opgave voksen.

Usandsynlig påstandMen hvis man forsøger at betragte påstanden en smule objektivt, er det ikke særlig sandsynligt, at en stor investor med et tre- eller firecifret millionbeløb i kassen vil bruge tid på at manipulere kursen i en aktie med en daglig omsætning på ca. 500.000kr som f. eks. GPV Industri eller Glunz & Jensen.

Dårlig anvendelseDet vil være en ekstremt dårlig anvendelse af ressourcerne, og det er langt mere sandsynligt, at der er andre små investorer, som bevidst spekulerer i at banke kursen på illikvide aktier op, for derefter at sælge dem med en god fortjeneste.

Det er altså ikke de store stygge banker og investeringsforeninger, man skal være på vagt overfor. Det er højst sandsynligt Hr. Jensen ovre på den anden side af gaden.

I næste uge ser vi på misforståelse nummer to. Den kan vi kalde "jeg-ved-bedre fejlen".