Myten om den arbejdsomme tysker og den dovne græker

Den tyske succes skyldes ikke, at tyskerne arbejder mere end andre, men at de arbejder relativt effektivt og billigt. De tyske kvinder skal arbejde mere i fremtiden, siger eksperter.

Tyskerne arbejder langt færre timer om ugen end f.eks. grækerne. Til gengæld er Tyskland langt mere konkurrencedygtigt sammenlignet med f.eks. Grækenland. Arkivfoto: Julian Strachtenschulte/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det faldt ikke i god jord hos nyhedstjenesten Deutsche Wirtschafts Nachrichten, at det amerikanske arbejdsmarkedsministerium for nylig offentliggjorde en statistik over, hvor meget forskelllige landes lønmodtagere i gennemsnit arbejder. Konklusionen var nemlig, at tyskerne lå helt i bund. Ikke bare amerikanere, men italienere, franskmænd, spaniere og grækere lægger i gennemsnit flere timer på arbejdsmarkedet end tyskerne. Journalisten fra den tyske nyhedstjeneste gjorde sine læsere opmærksom på, at det amerikanske ministerium tidligere har manipuleret med de amerikanske arbejdsløshedstal og opfordrede den tyske ambassadør i USA til at forære Det Hvide Hus et verdenskort. Den slags frækhed behøver tyskere ikke at finde sig i.

Hårdt arbejde er en del af den tyske selvforståelse, og da den økonomiske krise i Europa brød løs, blev netop arbejde for mange en del af en større fortælling om, at flittige nordboere nu skulle betale til dovne sydeuropæere. Den forestilling spiller stadig en rolle som baggrundstæppe i den tyske valgkamp, men virkeligheden er anderledes kompliceret.

Danmark i bund på ugeplan

Tal fra organisationen OECD viser, at den gennemsnitlige tyske lønmodtager med 1.397 timers arbejde havde den næstlaveste samlede arbejdstid ud af 34 lande i 2012. I toppen ligger Grækenland med 2.034 timer, selv om man her kan tale om en forhistorie med statistisk manipulation. Østeuropæiske og angelsaksiske lande ligger også højt. Danmark placerer sig med 1.546 timer betragteligt under OECD-gennemsnittet, og allernederst ligger et andet medlem af Europas strammergruppe, Holland, med 1.381 timers arbejde.

I EUs statistikkontor Eurostat gøres arbejdstiden op på ugeplan. Den gennemsnitlige arbejdstid for en tysker i arbejde er 35,5 timer. Her fører makedonerne og grækerne med henholdsvis 42,5 og 42,1 timer om ugen, hvis det altså gælder om at arbejde mest. Helt i bunden ligger Danmark og Norge.

Kan man så konkludere, at tyskere – og danskere for den sags skyld – arbejder mindre end andre? Nej, for den gennemsnitlige arbejdstid snyder.

Betragter man kun de fuldtidsansatte, ændrer billedet sig markant. Så samler EU-landene sig omkring et gennemsnit på 40,7 timer om ugen i faktisk leveret arbejde, og tyskerne skyder langt frem i feltet med 41,6 timer. Dog stadig overgået af grækerne med 42,6 timer og ikke EU-lande som Tyrkiet, Schweiz og Island.

Tyskere går senere på pension

Forskellen på de to opgørelser er deltidsarbejde, forklarer Karl Brenke, der er referent ved det store tyske institut for økonomisk forskning, DIW. De seneste årtier er mange tyske kvinder kommet ud på arbejdsmarkedet, men kun i deltidsjob. De trækker den samlede gennemsnitlige arbejdstid ned, mens en hjemmegående ikke gør. Samtidig er de såkaldte minijob – små deltidsjob til under 400 euro om måneden – blevet udbredt i Tyskland.

»Vi arbejder i gennemsnit mindre per år, fordi vi har mange deltidsarbejdere, men samtidig arbejder også en større andel af befolkningen. Og man skal ikke kun inddrage året, men hele livet. Og der kan man se, at vi i Tyskland også går senere på pension,« siger den tyske økonom til Berlingske.

Tyskerne har nogenlunde ligesom danskerne i fremtiden udsat pensionalderen til 67 år, ligesom de to lande har en høj erhvervsdeltagelse og lav arbejdsløshed.

I Frankrig har den socialistiske regering signaleret, at pensionsalderen ikke skal hæves fra de 62 år. Omvendt er den faktiske pensionsalder højere i Spanien og Portugal end i Tyskland.

Det handler om effektive arbejdstimer

Få tyskere arbejder slet ikke, og mange tyskere arbejder altså pænt meget, men ikke markant mere end de fleste andre. Når Tyskland i øjeblikket klarer sig rigtig godt økonomisk, kan det ikke forklares med lange arbejdsdage, men nok med en stor og effektiv arbejdsstyrke, et velreguleret arbejdsmarked, salgbare produkter og relativt lave lønninger.

Omvendt er Sydeuropas problem ikke, at de arbejder for lidt, men at mange arbejder for ineffektivt og tjener for meget, konkluderer Enzo Weber, der er professor ved det tyske Institut for arbejdsmarkeds- og økonomisk forskning IAB.

»Sydlandene er ikke i krise, fordi de arbejder for lidt. Det er ikke tilfældet. Den økonomiske grund til krisen er, at disse lande ikke er konkurrencedygtige. Det ligger ikke i arbejdstiden, men i prisen for en arbejdstime og effektiviteten af en arbejdstime,« forklarer Enzo Weber.

Gener siger ikke noget om dovenhed

Betyder det så, at alt er godt for Tyskland? Nej, det gør det heller ikke. Tyskerne står foran et alvorligt problem, når de store årgange snart går på pension.

»Vi har den udvikling, at den tyske befolkning bliver mindre og ældre, og derfor er der et behov for, at der bliver arbejdet flere timer,« siger Enzo Weber.

Den oplagte løsning er ikke at sætte den ugentlige arbejdstid op, men at mindske omfanget af deltidsarbejde, konkluderer økonomen, der opfordrer staten til at aflaste kvinderne med tilbud om børnepasning og ældrepleje. Både oppositionen og CDU lover da også i den tyske valgkamp flere vuggestuer, børnehaver og heldagsskoler. Samtidig gør skattesystemet det uattraktivt for gifte kvinder at tage et arbejde, forklarer Enzo Weber. Det sker gennem blandt andet en særlig skatterabat for ægtepar, som SPD og De Grønne vil afskaffe, men som regeringen vil bevare.

Karl Brenke mener generelt ikke, det giver nogen mening at tale om arbejdsomme og dovne folkeslag fra naturens hånd.

»Man kan ikke sige, at tyskerne genetisk er udstyret til at arbejde meget, og at grækerne er dovne, som nogle politikere her mener. At sige at et helt folk ikke har lyst til at arbejde er noget sludder,« siger den tyske økonom.