Myndigheder taber milliarder på fejl i udbud

Regeringen, der i øjeblikket har travlt med at få finansloven for næste år til at hænge sammen, burde

måske rette sparekniven mod de offentlige byggeprojekter.


Hvert år forsvinder der nemlig godt fire milliarder kroner

fra de offentlige pengekasser til at betale unødvendige ekstraregninger med. Det skønner formand for Bygherreforeningen

i Danmark, Knud Erik Busk.


De ekstra milliardudgifter skyldes forglemmelser og fejl i udbudsmaterialerne.


Lektor i byggeledelse

på Danmarks Tekniske Universitet, Knud Christensen, bekræfter over for ErhvervsBladet, at det er almindelig praksis i byggebranchen,

at virksomheder udnytter fejl i udbudsmaterialet til deres egen fordel i stedet for at gøre udbyderne opmærksomme på

dem.


- Man ser mange gange, at budgetterne overskrides ganske betragteligt alt efter, hvilken type opgave, der er tale om, siger

Knud Christensen.

Smuthuller

Fænomenet der i fagkredse kaldes Loophole Engineering - smuthulsarbejde - går kort sagt

ud på, at mange entreprenører gennemgår udbudsmaterialet for mangler, inden de afgiver deres tilbud. Hvis bygherren

i forbindelse med byggeriet af en skole eksempelvis har glemt at skrive i udbudsmaterialet, at der skal installeres døre i

byggeriet, så fjerner entreprenøren dørene fra sit tilbud.


Dermed øger entreprenøren muligheden

for at få opgaven, som typisk går til den billigste tilbudsgiver.


Når det i løbet af byggeriet går

op for bygherren, at dørene mangler, så kræver entreprenøren en klækkelig ekstra betaling for opgaven.


-

Typisk bliver prisen på de materialer, der mangler i udbudsmaterialet det dobbelte af, hvad de ville være, hvis bygherren

havde husket dem, siger formand Knud Erik Busk, Bygherreforeningen.

Mere samarbejdeHos Danske Entreprenører erkender man,

at der foregår


Loophole Engineering, og at de offentlige udbyderes forglemmelser ofte resulterer i, at regningen bliver

meget større end oprindeligt aftalt.


Administrerende direktør Erik Ross Pedersen mener, at det ofte er alt for detaljerede

udbudsmaterialer, der fremkalder reaktionen fra entreprenørerne.


- Hvis et udbudsmateriale er meget detaljeret omkring

hver enkelt detalje i byggeriet, så mener jeg ikke, at man kan klandre entreprenørerne for at reagere ved at kræve

ekstraregninger for de detaljer, der er glemt i udbudsmaterialet, siger Erik Ross Pedersen, som gerne så, at offentlige bygningsprojekter

blev til igennem større samarbejde - såkaldt partnering.

Funktionsudbud- Løsningen på problemet er,

at det offentlige benytter sig af funktionsudbud. I stedet for at beskrive enhver detalje i projektet, så kan man ved funktionsudbud

nøjes med at gøre opmærksom på, hvilke funktioner projektet skal leve op til. Så har entreprenøren

lidt større frihed i løsningen af opgaven, siger Erik Ross Pedersen.


Bygherrerne forsøger at gardere sig

mod, at ekstraudgifterne til at dække fejltagelserne løber løbsk ved at afsætte i gennemsnit 10 pct. til uforudsete

udgifter. Beløbet er normalt højere ved ombygninger og renovationer og typisk noget lavere ved nybygninger.


Med

en samlet omsætning i 2000 for det offentlige byggeri på 90 mia. kr. betyder det, at omkring ni mia. kr. går til

uforudsete udgifter.


- Det er dog ikke alle ni mia. kr., der kunne spares væk ved at undgå fejl i udbudsmaterialet.

Derimod omkring halvdelen, skønner Knud Erik Busk.