I USA har betegnelsen reckless flere betydninger. Det kan dække over mere tilforladelige egenskaber som dumdristighed og overmod, men det bruges også, når man snakker om slet og ret hensynsløshed.

Aubrey K. McClendon har i sin karriere både været dumdristig og overmodig, men han har først og fremmest været hensynsløs. »Americas most reckless billionaire,« (USAs mest hensynsløse milliardær, red.) stemplede finansmagasinet Forbes ham med store blokbogstaver på en forside tilbage i 2011, og det siger ikke så lidt i et land, der har opflasket nogle af verdenshistoriens største crooks, og som generelt synes at appellere til guldjægere og lyssky forretningsmænd med hurtig profit for øje.

Tirsdag aften dansk tid indtraf et foreløbig lavpunkt i hans karriere - og der har ellers været mange de senere år -, da den nationale anklagemyndighed meddelte, at man sigtede den 56-årige milliardær for omfattende bedrageri i forbindelse med budafgivning inden for olie- og naturgasbranchen.

Ifølge New York Times bliver den 56-årige energimand blandt andet sigtet for at have orkestreret en række kartelaftaler, da han som direktør for energigiganten Chesapeake Energy Corporation i flere år havde en aftale med en konkurrende virksomhed om at undgå budkrig på en række forpagtninger i Oklahoma over en femårig periode.

McClendon blev allerede sparket ud af Chesapeake for tre år siden, da den første mistanke om korruption så dagens lys. Her blev han beskyldt for at have lånt op mod en milliard dollars fra virksomhedens investorer uden at ulejlige sig til at spørge om lov først. Og som et glimrende billede på hans metoder, kunne Forbes et par år senere fortælle, at Aubrey McClendon brugte sine allersidste minutter på kontoret til at printe og videresende en række strengt fortrolige kort over mulige gas- og olieskifer-formationer i Ohio.

»Jeg har ret til at besidde og benytte de 20 terabytes informationer, jeg selv ejer,« lød det ifølge Forbes fra Aubrey McClendon som reaktion på, at Cheaseapeke efterfølgende stævnede ham for tyveri af de værdifulde kort.

Hvis man skal forstå manden Aubrey K. McClendon, er det dog nødvendigt at træde et skridt tilbage og tage et bredere kig på den bevægelse, der både fødte, hyldede og nu risikerer helt at aflive ham som forretningsmand.

Det amerikanske skifereventyr tog for alvor fat omkring midten af 00erne - cirka samtidig som den globale verdenskrise tog sin spæde begyndelse. De bagkloge vil sige, at mens den ene boble brast, blev den næste pustet op. Takket være fremkomsten af en ny boremetode, den såkaldte hydraulisk fracking, blev det pludselig noget nemmere at udvinde skiferolie og naturgas fra gigantiske og hidtil noget nær værdiløse områder i stater som North Dakota, Texas, Oklahoma og West Virginia.

Guldfeberen rasede og i løbet af få år skød boretårne og interimistiske teltlejre til de tusindsvis af arbejdere op i vindblæste og menneskeforladte byer rundt omkring i Midtvesten; en ny Klondyke-æra var født. Produktionen af skifergas i USA blev tidoblet i løbet af en håndfuld år, og med ét var verdens største importør af olie og kul mindre afhængig af andre landes råvarer, man snakkede om at være selvforsynende. Det er den slags, man kalder en gamechanger for verdens energimarkeder.

En gamechanger blev det også for Cheasepeake Energy Coperation, som McClendon selv havde stiftet i slutningen af 80'erne, og som havde specialiseret sig i udvindingen af naturgas. I slutningen af 90erne var den tæt ved at bukke under, da priserne på naturgas og olie kollapsede - i 2006 kunne man lade sig notere sig på prestigebørsen Standard & Poors 500.

I mellemårene var det lykkedes McClendon og co. at udkonkurrere konkurrenterne på en række særdeles attraktive lodder spredt over Midtvesten takket være en aggresiv fremfærd, og ifølge New York Times var Cheasepeake til stede med boregrejet ved så godt som enhver frugtbar skifergas-kilde i USA. Chesapeake etablerede sig som et af landets største gasvirksomheder, og pengene blev blandt andet brugt til at købe Oklahomas NBA-baskethold, Oklahoma City Thunder, der den dag fortsat har til huse i Chesapeake Energy Arena.

På sit højeste anslog man, at Chesapeake var 30 milliarder dollars værd, mens McClendon selv ifølge Forbes var god for omkring 1,2 milliarder dollars, hvilket placerede ham som USAs 359. rigeste mand.

I takt med at virksomheden vandt terræn, dukkede der dog stadig flere historier op om virksomhedens aggressive fremfærd, ligesom de første forlydender om karteldannelse og prisaftaler mellem energiselskaberne så dagens lys. I 2012 kunne nyhedsbureauet Reuters afsløre, at Chesapeake havde haft drøftelser med den canadiske energivirksomhed Encana om, hvordan man kunne presse lejen ned på jord i Michigan, hvor begge parter borede.

Nogenlunde samtidig stod det klart, at gaseventyret havde en bagside. Ikke alene havde man produceret en overflod af gas, der ikke stod med mål efterspørgslen, men det havde også vist sig både dyrt og besværligt at hente gassen og olien op fra jorden. Med et blev tæppet trukket væk under gasjægerne, og Chesapeake var som de fleste andre på randen af et økonomisk kollaps. Den dag står en Chesapeake -aktie i 2,76 dollars - på sit højeste i sensommeren 2008 stod den i 62,39 dollars.

Da beskyldningerne om korruption og svindel i 2013 til sidst antog en størrelse, der reelt udfordrede hele virksomhedens eksistensgrundlag, måtte Aubrey McClendon til sidst se sig sparket ud af den virksomhed, han selv havde stiftet. Sidste år - i 2015 - indgik Chesapeake et forlig, der indebar, at de betalte 250 millioner kroner tilbage til en række jordejere, der følte sig bedraget af og taget ved næsen af McClendon og dennes priskarteller.

Tirsdag aften var Chesapeake selv hurtig til at tage afstand fra sigtelsen af sin egen stifter, da virksomheden slog fast, at man »aktivt havde samarbejdet« med anklagemyndigheden gennem en længere periode og ikke forventede selv at blive sigtet.

McClendon selv, der i dag står i spidsen for en ny energivirksomhed, American Energy Partners, afviste i utvetydige vendinger ethvert kendskab til kriminelle handlinger og kalder ifølge New York Times beskyldningerne for »forkerte« og »uunderbyggede«.