Moody’s finpudser EUs kreditkarakter

Det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody’s opjusterede fredag udsigterne for EUs kreditvurdering fra negative til stabile.

Foto: EMMANUEL DUNAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Moody’s har samtidig bekræftet, at EUs kreditværdighed svarer til den fornemme AAA-vurdering. Kreditvurderingsinstituttet henviser til en forbedring af EU-medlemslandenes finanser og dalende risici fra gældskrisen i eurozonen.

Moody’s peger desuden på forbedrede udsigter for Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Spanien som en del af årsagen til opjusteringen.

Derudover er der ifølge kreditvurderingsinstituttet færre risici forbundet med EUs lån efter fremgang i Irland og Portugal, som begge har modtaget en redningspakke fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF).