»Money« burde være pensum i skolen

Penge er meget mere end blot et betalingsmiddel. Penge indeholder råvaren tillid, er et nødvendigt redskab for velstand, for kulturer og nationers vækst. Vil man forstå de store linjer i den økonomiske udvikling, bør Yuval Hararis bog »Money« være obligatorisk læsning i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

Hele vores pengesystem bygger på tillid. Og det tager vi ofte for givet, skriver Jeppe Christiansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angelos Tzortzinis/EPA/Ritzau Scanpix

Den jødiske forfatter Yuval Harari har skrevet en række meget læseværdige bøger. Den mest kendte er nok »Sapiens«, der handler om, hvor vi som mennesker kommer fra. Men endnu bedre er bogen »Money«, der trods sin titel handler om alt andet end penge.

Bogen handler om de begreber og forestillinger, som vi – uden at tænke over det – tager for givet. Bogen tager sit udgangspunkt i at forklare, hvad penge er, og hvorfor »opfindelsen« af penge måske er forklaringen på, hvorfor vi i dag har velstand, og hvorfor hele samfund, kulturer og nationer er vokset frem de seneste 200 år med så stor en hastighed og styrke, som tilfældet er.

Penge indeholder råvaren tillid. De første penge var markens sikre afgrøder, som kunne lagres – nemlig korn. Senere kom sølv- og guldmønter. I dag er det pengesedler eller kreditkort udstedt med trækningsrettigheder. De er garanteret af en statsmagt, der har retten til at opkræve skatter og håndhæve retsregler, som sikrer pengenes værdi.

Tillid er afgørende

Pengene består derfor af råvaren, som hedder tillid til udstederen. Og netop derfor kan bitcoin ikke bare blive til universelle penge – det kan de kun, hvis en regeringsmagt med global autoritet bliver medudsteder eller accepterer og hjælper med at retshåndhæve brugen af bitcoins. Det kommer næppe til at ske i vores tid. Personligt tror jeg, at den kinesiske stat bliver de første til at udstede computerbaserede blockchain penge (yuan).

Først kom pengene, så kom »kredit«. Begrebet dækker over, at man er villig til at låne sin opsparede købekraft (i form af penge) til en anden person. Kreditgivning opstår kun, hvis man tror på fremtiden – altså hvis man tror, at i morgen er bedre eller mere værd end i går.

Indtil langt op i middelalderen troede man ikke på vækst. Man troede ikke, at morgendagen var bedre end dagen før.

Men den menneskelige kreativitet sikrede nye opfindelser, der kunne forøge produktionen. Økonomi handlede ikke længere om, at man »stjal fra« hinanden, men derimod om, at man skabte noget sammen. Man opdagede, at de, som havde sparet op, kunne låne ud til iværksættere, og i kraft af økonomisk fremgang blev der råd til at betale en rente for at låne.

Det blev Holland, der skabte det første store finansmarked. Verdens ældste børs ligger i Amsterdam og er grundlagt i 1602. Som kuriosum kan nævnes, at Manhattan i New York oprindeligt blev købt af hollændere. De skabte den handelsplads, der senere blev til betegnelsen Wall Street – som i øvrigt er blevet »digital« og hedder Nasdaq. Prisen på penge blev renten, mens prisen på aktierne blev bestemt af forventningerne til fremtiden.

Samfundsudviklingen

Harari gennemgår på elegant vis samfundsudviklingen, inklusive fremvæksten af supermagterne lige fra »Sumer-riget« i Mellemøsten til fremvæksten af Europas stormagter, der i rækkefølgen Portugal, Spanien, Holland og England kæmpede sig frem.

Spanien og Portugal finansierede de foretagsomme sejladser (innovation), som skabte stor imperier ved at kolonisere Sydamerika, Indokina samt dele af Afrika.

Hollænderne satte kreditgivning og etablering af aktieselskaber (med begrænset hæftelse) i system. De skabte begrebet risikovillig kapital, og de fik fordelt risikoen effektivt via børsnotering af selskaberne. De var i sandhed innovative, når det gjaldt udvikling af handel og pengevæsenet.

Senere kom Frankrig til med stor styrke. Landet var jo større og rigere end Holland. I realiteten lå Frankrig til at blive verdens næste stormagt i 1700-tallet, hvis det ikke lige var for aktieskandalen The Mississippi Company omkring 1717.

Dette nyetablerede selskab fik forretningsmuligheder i vækstmarkedet USA. En karismatisk bestyrelsesformand, der også havde sæde i den franske centralbank, blev selskabets bestyrelsesformand. Selskabet blev børsnoteret, og aktieinvestorerne mente, at de »ejede fremtiden« med de enorme værdiressourcer i Amerika og deres førende teknologi inden for alt, der handlede om produktion og skibsfart.

Fortidens Tesla

The Mississippi Company var datidens Tesla, og aktiekursen blev på få år 20-doblet. Bestyrelsesformanden skabte en børseufori, som inkluderede, at den franske centralbank støtteopkøbte aktien. Da aktieboblen bristede, og selskabets aktier blev næsten værdiløse, knækkede tilliden til den franske stats evner til at håndtere vækst og udvikling. Prisen blev, at europæisk kapital søgte væk fra Frankrig og mod England.

Frankrigs kongefamilie blev væltet ved revolutionen i 1789. Frankrig blev i årevis derefter ramt af anarki og til sidst af en totalitær general Napoleon. England derimod fik tilstrømning af ny kapital, masser af udvikling og innovation, og de blev 100 år efter verdens absolutte stormagt.

Med andre ord kan aktiebobler i kapitalmarkederne skabe både mistillid og økonomisk krise, som trækker lange spor i historien.

Vil man forstå de store linjer i den økonomiske udvikling – og hvad det kan betyde for os alle sammen i de kommende år – så er det en god ide at læse Yuval Hararis bog om penge. »Money« burde være pensum i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.