Møg i sodavand fra Harboe

Igen er den gal med sodavanden fra Harboes Bryggeri.

Læs mere
Fold sammen
Grums og smag af gær overrasker stadig tørstige forbrugere. Det skriver Sjællandske Medier.

- Det er ulækkert! Og det er næsten hver gang, jeg køber sodavand, der er nogle dårlige iblandt, fortæller Elise Pedersen fra Skælskør, der er ved at være træt af ikke at kunne købe sodavand uden at skulle gennemgå dem alle for grums og brune plamager

Også hendes datter, Pia Amalie Rasmussen, har de sidste måneder haft flere dårlige oplevelser med Harboes sodavand. Da Sjællandske besøger hende i Skælskør, viser hun uåbnede flasker med grums og sorte pletter. Og da hun åbner nogle af dem, får Sjællandskes udsendte også en smagsprøve på, hvordan en dårlig sodavand smager.

- Det er ananassodavand, men de smager af gær. Min søn kom en dag med en Topform-sodavand og sagde, at den smagte af øl. Og jeg måtte give ham ret. Den smagte virkelig dårligt, siger Pia Amalie Rasmussen til Sjællandske.
/Kanberg