Møbelindustri hårdt ramt

Læs mere
Fold sammen
Den danske kontormøbelbranche er hårdt ramt af den generelle økonomiske afmatning. Særlig slem er udviklingen

i USA og Tyskland, der er de største eksportmarkeder for de danske kontormøbelfabrikker.


I onsdags måtte

en af de største danske kontormøbelfabrikanter, SIS International, nedjustere forventningerne for regnskabsåret

2001/2002 som følge af faldende salg på det amerikanske marked. Og de dystre udsigter deles af både System B8 og

Labofa, der også er blandt de førende fabrikanter af kontormøbler i Danmark.


- Vi er pressede både

herhjemme og på eksportmarkederne. Indtil videre er det lykkedes os at fastholde salget i Danmark, på trods af det vigende marked.

Men vores eksport, primært til Tyskland, er ramt af afmatning, fortæller Brian Lang, salgsdirektør i Labofa.






Ingen

bedring i 2002

Møbelfabrikkernes interesseorganisation, Foreningen Dansk Møbelindstri, forudsagde allerede i december

2001, at 2002 ville blive et hårdt år for den danske møbelindustri. Og den forudsigelse holder altså foreløbig.


-

Jeg har endnu ikke tilstrækkeligt med tal at underbygge det med, men vurderet på meldingerne fra vores medlemer, bliver

det et hårdt år. Møbelbranchen ligger simpelthen under for de svage konjunkturer, og det går også ud

over salget af kontormøbler, siger Keld Korsager.


Netop kontormøbler reagerer, ifølge Keld Korsager, relativt

langsomt på udsving i konjunkturene.


Derfor ramte nedgangen i salget denne branche senere, men til gengæld vil et

kommende opsving ikke kunne mærkes lige med det samme.


- Nu er kontormøbler ikke ligeså konjunkturfølsomme

som eksempelvis boligmøbler, men salget er hårdt ramt, og der er ingen udsigt til fremgang i år. Tværtimod

vil salget blive stadigt mindre i de første mange måneder, forudser Keld Korsager.


De danske fabrikanter fremstiller

årligt kontormøbler for godt to milliarder kroner. Heraf eksporteres omtrent halvdelen, primært altså til USA

og Tyskland.