Modernavaccine viser stadig høj effektivitet efter måneder

Modernas coronavaccine viser efter fire til seks måneder en effektivitet på 93 procent, oplyser selskabet.

 
Danskerne er i fuld gang med at blive vaccineret mod coronavirus. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen, Sarah Sander. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Coronavaccinen fra Moderna viser en effektivitet på omkring 93 procent fire til seks måneder efter anden dosis.

Det oplyser det amerikanske medicinalselskab i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal, der er offentliggjort torsdag.

Effektiviteten på 93 procent er stort set lig med den effektivitet på 94 procent, som selskabet fandt i de første kliniske studier.

»Vi er meget tilfredse med, at vores coronavaccine viser en stabil effekt på 93 procent i op til seks måneder,« siger Stéphane Bancel, administrerende direktør i Moderna, ifølge Reuters.

»Denne stærke varighed vil komme de hundrede millioner af mennesker, der er blevet vaccineret med Modernas vacciner, til gode,« tilføjer han.

Danmark er et af de lande, der modtager coronavacciner fra Moderna. Det sker igennem indkøbsaftaler, som EU har ansvaret for.

/ritzau/