Minkfarme er så godt som værdiløse efter nedslagtning

De danske minkavlere, som i disse timer er i gang med at slå deres besætninger ned, får meget svært ved at få noget for deres virksomhed, hvis de vælger at sælge den. Sådan lyder det fra minkavlerne selv og fra en nordjysk ejendomsmægler, der forsøger at bevare optimismen.

(ARKIV) Regeringen beordrer alle mink aflivet, fordi coronavirus er muteret i mink og vandret til mennesker. Og det kan bringe det globale arbejde med vacciner i fare. Det betyder formentlig enden for dansk minkavl – og minkavlerne står tilbage med stort set værdiløse virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der skal lidt af et mirakel til, hvis dansk minkavl skal komme på fode igen efter nedslagtning af samtlige mink i Danmark, for selv om regeringen lægger op til, at minkavlerne skal have støtte til at finde nye måder at bruge deres stalde på, er det stort set umuligt.

»Der er ingen fremtid for minkavl i Danmark. Det er ikke realistisk, at vi kommer tilbage igen. Det er slut. Det er reelt en ekspropriation, der foregår.«

Så skarpt formulerer minkavler Ib Lundgaard det. Han driver en minkfarm med 1.200 tæver lige uden for Holstebro i Jylland og er samtidig formand for Holstebroegnens Pelsdyravlerforening med 125 medlemmer.

Samme melding kommer fra Danske Minkavleres og Kopenhagen Furs formand, Tage Pedersen, der sammen med sine to brødre ejer en række minkfarme i Jylland med i alt 45.000 tæver. Ifølge ham er det de facto slut med minkavl i Danmark.

»Det er ikke ligesom at lukke en natklub. Natklubejerne har det hårdt, men kunderne vil vende tilbage, når de åbner igen, og så har du en forretning igen. Når man lukker minkbranchen, kan man ikke bare åbne lågen igen efter et eller tre år, for så er der ikke nogen mink tilbage i Danmark,« siger han.

Er der slet ingen mulighed for, at man kan starte op på et senere tidspunkt?

»Man kan altid starte op som pioner. De, der startede op for 90 år siden, startede også op under vanskelige vilkår, men så har det så også taget 90 år at bygge op,« siger han.

»Hvis man lukker erhvervet ned i flere år, er hele følgeindustrien væk, og der er ingen avlsdyr at købe. Man kan købe en lille smule avlsdyr i udlandet, som måske har en sygdomsstatus, så vi kan have dem i Danmark, men det vil tage mange, mange år at bygge det op igen,« siger han.

Aflivede mink på en farm nær Sorø. Samtlige 1.100 danske minkfarme skal aflive deres dyr i et forsøg på at standse en ny, muteret variant af coronavirus, som er dukket op i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix.

»Det er jo nul kroner værd«

Branchen var allerede inden coronapandemien presset økonomisk. Omsætningen har været faldende, og store modehuse har droppet pels af dyreetiske årsager. Derfor har de færreste virksomheder penge på kistebunden at stå imod med – endsige til at investere i en genetablering af branchen.

Værst ser det ud for de mange minkfarme, som ikke har landbrugsjord og planteavl af betydning ved siden af. De har ikke noget at falde tilbage på. Samtidig er tomme minkfarme ikke noget, der er efterspørgsel efter i øjeblikket.

Ib Lundgaard er selv i en situation, hvor han ikke har jord nok til, at det kan opveje tabet af indtægterne fra minkavl. At sælge minkfarmen og få noget ud af det er næppe heller en mulighed.

»Det er jo nul kroner værd nu. Alle maskinerne og alt, hvad vi har, er intet værd nu. Det kan jo ikke bruges til andet end mink. Det er regeringen, der skal have fundet den store pengepung frem for at købe det og rydde op,« siger Ib Lundgaard.

Udenlandske investorer har trukket sig

Ejendomsmægler Berg Risager, der er indehaver af Nybolig Landbrug Berg Risager i Vodskov i Nordjylland, hvor coronasmitten blandt mink i Danmark har sit udgangspunkt, har da heller ikke meget salg i minkfarme i øjeblikket.

»For få måneder siden havde vi stadig nogle få, store kapitalstærke investorer fra Europa, der var interesseret i at købe tomme minkfarme op, hvor der kunne være 10.000-20.000 tæver eller mere. De er sat på hold lige nu,« siger Berg Risager.

Berg Risager er dog en smule mere optimistisk end minkavlerne selv og håber, at banker og kreditforeninger i forening med udenlandske investorer vil være med til at redde branchen.

»Vi er stadig et af de bedste steder at placere minkfarme, avle mink og lave en god kvalitet. Derfor er der rigtigt mange farme, der i øjeblikket står med stålbure og det hele. Mange af dem kan tåle at stå i fem-ti år uden væsentlig vedligehold. Jeg har sagt til flere kreditgivere, at det er bedre at nulstille renter og ydelser fremfor at sælge til skrotværdi. Jeg tror stadig, at de store udenlandske investorer vil komme og byde en pris, der er højere,« siger Berg Risager.

Formanden for Danske Minkavlere mener dog, at løbet er kørt, og påpeger, at nedlukning af minkbranchen bør betragtes som ekspropriation med deraf følgende erstatning.

»Uanset om regeringen vil vedkende sig det eller ej, er det en ekspropriation, de har lavet. De købte et erhverv onsdag. De har bare glemt at oplyse om købsprisen,« siger Tage Pedersen.

Ved ikke, hvad de taler om

På onsdagens pressemøde lagde blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) op til en helt anden løsning. Udover at love kompensation for faste udgifter og tabte indtægter i en periode sagde hun, man skal finde ud af, om man kan bruge minkfarmene til andre dyr.

»Der sad vi og så på hinanden og tænkte: Hold da op. Her stiller man op til et sådant møde, og så ved man ikke, hvad det er, man snakker om. Der er selvfølgelig nogle, der har nogle store haller, som måske kan bruges til opbevaring af halm, men det er ikke noget, du kan leve af. Men vores bygninger kan ikke bruges til andet end mink,« slår Ib Lundgaard fast.

Det er ikke kun minkavlerne, der bliver hårdt ramt. Flaget er på halv stang ved Limfjordens Fodercentral i Støvring, torsdag den 5. november 2020. Virksomheden har leveret minkfoder til nordjyske minkfarme i 56 år og lukker nu og afskediger de 35 medarbejdere, som konsekvens af at regeringen har besluttet at slå alle danske mink ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Hvad der skal ske, når nedslagtningen af Ib Lundgaards mink er ovre, ved han ikke endnu, men han står i en bedre situation end mange af sine kolleger.

»Jeg er selv uddannet tømrer, så det kan være, at det bliver det, jeg skal. Men der er mange, der står i en usikker situation. Gennemsnitsalderen på avlerne her er høj, så vi har nogle, som det er rigtigt træls for. Det er det nu for os allesammen,« siger Ib Lundgaard.

Ramt af containermangel

Her og nu handler det dog om at få minkene aflivet og kørt væk. Og det er ikke uden udfordringer.

»Vi afliver vores dyr lige nu. Men vi må snart indstille arbejdet, fordi det ikke er til at få fat i containere,« fortæller Ib Lundgaard

»Jeg kan ikke forstå, at det er så svært. Der er da vognmænd nok, der har containere. Men det skal åbenbart være bestemte containere. Jeg håber, at beredskabet vil gribe ind, for vi står alle her og er klar og vil gerne være færdige, så vi kan få slået en streg over det kapitel, så vi kan komme videre. Det er ikke særligt rart,« siger han.