Mine med indtil flere forhindringer

Et australsk mineprojekt med en stor kinesisk samarbejdspartner kan skabe arbejdspladser og indtægter til Grønland. Men en uranmine skal forcere flere forhindringer, før den er en realitet.

Kringlerne i Sydgrønland et af de steder, hvor der på tænkes at starte minedrift op. Stedet er rig på mineralet eudialyt som indeholder bla. zikonium, som blandt andet anvendes i atomkraftværker til at beklæde brændselsstave. Der udover indeholder eudialyten også tantal og niob. Stedet indeholder i modsætning til det nærliggende Kvanefjeld ikke store mængder radioaktive mineraler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Rasmussen
Nær Narsaq i det sydlige Grønland kan en stor multimine i Kvanefjeld med brydning af malm med sjældne jordarters metaller, uran og zink blive et af Grønlands store mineprojekter.

Hvis Greenland Minerals (GME) får grønt lys fra Landsstyret til at anlægge minen, kan det lokke omkring 950 byggearbejdere til Kvanefjeld i den toårige anlægsfase og oveni det skabe lokale arbejdspladser. GME regner optimistisk med, at minevirksomheden, hvor der ventes at blive i alt cirka 700 nye arbejdspladser, allerede er i drift i 2018. GME vil i slutningen af 2014 søge Grønlands Selvstyre om udvindingstilladelse til multiminen i Kvanefjeld, men det er dog ikke ensbetydende med, at minen hurtigt kan anlægges og komme i drift i 2018.

For det første skal investeringen på plads, men der er også den udfordring ved mineprojektet, at der i minen skal brydes både uran og de sjældne jordarters metaller. Uran er et strategisk vigtigt råstof, og dermed er minen et udenrigs- og sikkerhedspolitisk anliggende, hvor Danmark har det afgørende ord.

Nultolerancen ophævet

Danmark og Grønland har haft en juridisk disput om det emne, inden der i oktober kom en fælles rapport, hvor Danmark og Grønland med daværende udenrigsminister Villy Søvndals (SF) ord »var enige om at være uenige« om kompetencefordelingen mellem Grønland og Danmark.

Næste skridt er at nå til enighed om en samarbejdsaftale mellem Danmark og Grønland, der skal sikre, at »rigets samlede udenrigs- forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser kan varetages på forsvarlig vis«, som Søvndal sagde.

Og så kommer der også et større arbejde med at få Danmark og/eller Grønland omfattet af flere konventioner og aftaler om uran-eksport.

Byggeprojektet i Kvanefjeld, der omfatter en åben mine, malmkoncentrator, raffinaderi og havn, er ifølge GMEs topchef Roderick McIllree budgetteret til 800-900 mio. dollar – 4,3-4,9 milliarder kroner.

Vejen, for at Greenland Mining kan søge udvindingstilladelse, blev åbnet, da et spinkelt flertal i det grønlandske landsting i efteråret vedtog at ophæve forbuddet, også kaldet nultolerancen, mod at udvinde uran som biprodukt til sjældne jordarter. Det var et bemærkelsesværdigt og markant opgør med den dansk-grønlandske konsensus, som har hersket siden 1988.

Tidligst om to-tre år

Foreløbig har GME brugt omkring 400 mio. kr. på forundersøgelserne. Det nye australsk-kinesiske makkerpar, GME og China Non-Ferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construcion, vil i kølvandet på den indgåede samarbejdsaftale sætte fart på det tekniske samarbejde for at gøre et studie af Kvanefjeld-minens lønsomhed færdig.

Samtidig vil australierne med bistand fra kineserne færdiggøre ansøgningen om udvindingstilladelse til de grønlandske råstofmyndigheder.

Professor i geologi ved Københavns Universitet, Minik Rosing, vurderede i oktober over for DR P1, at der stadig er lang vej til, at der kan udvindes uran fra den grønlandske undergrund. Det kan tidligst ske om toog- ethalvt år, men det kræver, at alle tilladelser og øvrige planer går problemfrit over de kommende år, påpegede Minik Rosing i kølvandet på Landstingets ophævelse af nultolerancen over for udvinding af uran.