Mindre virksomheder mildt optimistiske

Der er grund til optimisme, mener de mindre virksomheder, som dog er bekymret over om alle 100 milliarder kroner vil komme i spil.

Læs mere
Fold sammen
Landets mindre virksomheder har haft store problemer de sidste måneder med at låne penge og få kredit i banken, men den nye bankpakke på 100 milliarder kroner giver grund til optimisme. Det er meldingen fra Håndværksrådet, som organiserer de mindre- og mellemstore virksomheder.

- Med en pakke i den størrelsesorden er der grund til optimisme, siger Søren Nicolaisen, cheføkonom i Håndværksrådet, til Ritzau.

Han kalder det dog afgørende for bankpakkens succes, at de fleste banker gør brug af muligheden for at låne kapital af staten.

- Der er ingen garanti for, at alle pengeinstitutter vil være en del af ordningen. Det er jo et relativt stort afkast, som skal betales, og derfor bliver den nok først og fremmest brugt af de banker, der er i de største problemer. Men det må de næste måneder vise, siger han.

/ritzau/