Milliardærernes guru

Præsidentkandidaten Steve Forbes, der hvert år får sine lister om verdens dollarmilliardærers økonomiske status citeret i alverdens aviser, ville gerne være USAs præsident.

Mindst en gang om året trækker det amerikanske erhvervsmagasin Forbes citater i stort set alle dagblade over hele kloden.

Det er på denne årstid, når Forbes laver sin årlige statistik over bevægelserne i formuen hos verdens dollar-milliardærer.

Det er en forunderlig blanding af seriøs erhvervsjournalistik og bare-det-var-mig underholdning - og det kommer fra en bladmand, der virkelig ved, hvad han har med at gøre.

Steve Forbes, 56 år, er nemlig selv tæt på at være rig nok til at være med på listen.

Hans bedstefar startede bladet i 1917, og Steve Forbes har en snes år meget egenhændigt ledet et bladimperium med en markedsværdi på omkring ti mia. kr., som bl.a. har givet ham selv råd til at have et landsted ved New York, et slot i Frankrig, en ø ved Fiji, eget Boeing 727-fly - og naturligvis også en yacht.

Præsidentkandidat
Det kan godt være, at han ikke er specielt kendt i Danmark, men det er han i USA, hvor han f.eks. var præsidentemne for republikanerne både i 1996 og 2000. I 2000 vandt han faktisk to primærvalg over George W. Bush.

Lige nu ser det dog ud som om han har opgivet den drøm, men Berlingske Business' medarbejdere mødte ham ved en konference i USA så sent som for et par måneder siden, hvor han holdt en lang, dybt detaljeret tale om skattenedsættelser som middel mod økonomisk nedtur.

Steve Forbes har selv forklaret sin politiske interesse med, at også hans far, Malcom Forbes, fik nye interesser, da han blev 50.

Faderen begyndte hæmningsløst at bruge penge, og bestilte f.eks. 600 mavedanserinder, da han fejrede sin egen 70 års fødselsdag.

Steve Forbes derimod blev seriøs og samfundsorienteret for alvor som 50-årig.

Hans evner som bladchef er uomtvistelige - men også omstridte.

Konkurrenten Fortune har moret sig med at skrive, at Forbes nok er verdens eneste nyhedsmagasin, hvor annoncedirektørerne læser alle manuskripter inden de bliver trykt, og at bladet i hvert fald dengang syntes kemisk renset for angreb på virksomheder, der annoncerer i bladet.

Til gengæld har det altså adgang til at komme indenfor hos erhvervsledere og virksomheder, der ikke åbner dørene for klassisk, kritiske journalister.

Mens faderen begyndte at more sig for sine penge, er Steve Forbes kendt som en ganske påholdende rigmand. Da han første gang stillede op som præsidentemne i 1996, afslørede en avis, at han ikke selv havde postet penge i kampagnen som mange af de milliardærer, hans blad skriver om, eller som den uafhængige milliardær-kandidat, Ross Perot. Han havde bare lånt penge ud til kampagnen for at få ham valgt.

Vietnam og cigaren
Mange journalister begræder ligefrem, at han ikke kom længere med nogle af sine opstillinger, for der ville have været masser af stof på ham til den slags artikler, som medierne allerede nu er fulde af før novembers amerikanske præsidentvalg. F.eks. var Steve Forbes efter sin studietid som historiker på Princeton meget lidt begejstret for Vietnam-krigen, men han valgte at undlade at blive militærnægter.

I stedet lod han sig - ligesom Dan Quayle og George Bush Jr. - indrullere i nationalgarden, der hverken risikerede fængsel - for unationale meninger, liv og lemmer eller lang tid i uniform.

Aviserne ville også have moret sig kosteligt over igen og igen at fortælle historien om, hvordan han fandt sin kone Sabine, der senere blev mor til parrets fem døtre: De mødtes til et såkaldt debutantbal, hvor Steve Forbes spurgte den unge skønhed om hun ville med udenfor og have en cigar!

Han mente virkelig på sin sommetider lidt virkelighedsfjerne måde cigar - og siden fik parret altså fem døtre.