Milliard-bøde til Microsoft

EU fastholder kæmpebøde til amerikansk computergigant

Læs mere
Fold sammen
En EU-domstol afviste onsdag en appel fra den amerikanske computergigant Microsoft om udsættelse af sanktioner og en kæmpebøde, som EU-Kommissionen tidligere på året pålagde Microsoft.

Microsoft har misbrugt sit monopol og skal betale en rekordstor bøde på næsten fire milliarder kroner. Det fastslog EU's domstol Retten af Første Instans med den danske EU-dommer Bo Vesterdorf i spidsen onsdag.

Bo Vesterdorf har dermed afvist Microsofts appel om udsættelse af sanktionerne og den kæmpemæssige bøde, som EU-Kommissionen i marts pålagde computergiganten.

I domsafsigelsen står der blandt andet, at Microsoft har ikke bevist, at koncernen vil lide alvorlig og uoprettelig skade ved at blive påført sanktionerne.

Kommissionens krav lyder blandt andet på, at afspilleren Windows Media Player skal adskilles fra Windows, så konkurrenterne kan komme ind på markedet.

Desuden kræver kommissionen mere åbenhed om de såkaldte kildekoder, så konkurrenterne lettere kan tilpasse deres programmer til Windows.

/ritzau/