Midtbank søgte fusion med andre banker

Hverken Midtbank eller Svenska Handelsbanken var synderligt kyske. De forhandlede med hinanden - men begge havde samtidig tætte kontakter til andre pengeinstitutter.

Det var ikke kun Svenska Handelsbanken, der nærmest slog krøller på sig selv for at finde en fusions-mage i Danmark. Også Midtbank var yderst ivrig med at dele frierbuketter ud til andre pengeinstitutter.

Midt i den kritiske periode op til det omdiskuterede køb af knap 105.000 egne aktier fra Realkredit Danmark i februar 2001 havde Midtbanks ledelse udset sig Vestjysk Bank med hovedsæde i Lemvig - der er landets tiende største bank - som en mulig fusionspartner.

Denne opsigtsvækkende oplysning kastede forsvaret for de fire tiltalte Midtbank-chefer på bordet i ankesagen i Vestre Landsret i går.

Og advokat Mads Berendt læste op af et »Strengt fortroligt notat«, som Midtbanks daværende direktør, Steen Hove, sendte til Kristian Pedersen, formand for repræsentantskabet i Vestjysk Bank og direktør for virksomheden Valdemar Birn i Holstebro.

Ifølge notatet ridsede Steen Hove de store fordele op ved en mulig fusion mellem Midtbank og Vestjysk Bank.

Fusionsbanken ville blive den sjette eller syvende største i Danmark, der kunne ske besparelser i omkostninger på ca. 25 millioner kr. årligt uden massefyringer, og konkurrenceevnen ville blive markant forbedret ved at gå sammen i stedet for at fortsætte hver for sig.

Et godt møde
Det interessante ved brevet fra Steen Hove til Kristian Pedersen er timingen. Brevet blev nemlig afsendt i januar 2001. Og der blev tilmed aftalt et møde mellem Steen Hove og Kristian Pedersen til den 25. januar, som efterfølgende med Steen Hoves håndskrift på centrale papirer blev betegnet som et »Godt møde«, hvor Kristian Pedersen lovede at tage kontakt til Vestjysk Banks daværende bestyrelsesformand, Steen Kjær Larsen, for at komme videre i processen.

Steen Hove nåede ikke at blive afhørt af forsvaret, da en usædvanlig langsommelig oplæsning af dokumenter og bevisførelsen fra retten i Herning betød forsinkelser.

Derfor halser retssagen i Landsretten allerede nu betydeligt bagefter tidsskemaet.

Det er imidlertid åbenlyst, hvorfor forsvaret vil fokusere på kontakten mellem Midtbank og Vestjysk Bank. Ifølge forsvaret har bagmandspolitiet groft sagt ikke fattet en pind af, hvordan erhvervslivet arbejder ude i den virkelige verden fjernt væk fra de støvede kontorer i Anker Heegaards gade i det indre København, hvor bagmandspolitiet har hjemme.

Virksomhederne og deres chefer opsøger hinanden på kryds og tværs. Somme tider opstår der sød musik - andre gange går takterne over i mol - og til tider finder parterne sammen igen.

Sådan fungerer erhvervslivet nu engang. Og ligesom det er en kendsgerning, at Svenska Handelsbanken sendte skriftlige følere ud til hele ti banker og havde drøftelser på ledelsesniveau med Arbejdernes Landsbank i samme periode som den svenske bank forhandlede med Midtbank, vil forsvaret i ankesagen nu slå på, at Midtbank i høj grad kiggede til anden side - selv om de samtidig talte med Handelsbanken.

Fusionsaftale klar
Mads Berendt dokumenterede tilmed i Landsretten, at regnskabsafdelingen i Midtbank den 9. marts 2001 havde udarbejdet en simuleret fusionsbalance af Midtbank/Vestjysk Bank.

Mads Berendt sagde det ikke selv - fordi det var unødvendigt. Men forsvarets pointe er, hvorfor skulle der udarbejdes en simuleret fusionsbalance, hvis kontakten med Svenska Handelsbanken var så hed, som anklagemyndigheden hævder?

Bagmandspolitiet med vicestatsadvokat Jens Madsen har omvendt et overbevisende arsenal af notater, breve, bestyrelsesreferater m.m. - som det nu har taget næsten to retsdage at forelægge - og dokumentere, der klart indikerer, at forhandlingerne mellem Svenska Handelsbanken og Midtbank havde nået et kritisk stade forud for det afgørende tilbagekøb af egne aktier den 6. februar 2001.

De anklagede vil hævde, at sådan foregår det nu engang i det virkelige liv. Her er der hele tiden kontakter til øst og vest, og der lægges planer for fremtiden med mange virksomheder uden, at disse kontakter på nogen måde er forpligtende.

Fortsætter i dag
Steen Hove nåede kortvarigt at besvare enkelte af Jens Madsens spørgsmål i vidnestolen, før landsdommer H.C. Thomsen på grund af tiden måtte stoppe.

Derfor fortsætter udspørgningen af Steen Hove i dag - og mon ikke den dommer, som fik en verbal overhaling af H.C. Thomsen, da hendes mobiltelefon ringede midt under retsmødet, husker at slukke for mobilen, når hun skal i retten fremover.