Mexico vil stække verdens rigeste mand

Verdens rigeste mand, Carlos Slim Helú, dominerer hjemlandet Mexico, men regeringen gør nu endnu et forsøg på at bryde rigmandsejede monopoler, som holder vækstlandet tilbage.

Verdens rigeste mand, Carlos Slim Helú, dominerer hjemlandet Mexico, men regeringen gør nu endnu et forsøg på at bryde rigmandsejede monopoler, som holder vækstlandet tilbage. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godt seks pct. af bruttonationalproduktet i verdens 13. største økonomi ligger i hænderne på blot én person.

Navnet er Carlos Slim Helú.
Med en formue på 73 mia. dollar kan han kalde sig verdens rigeste individ ifølge Forbes’ rigmandsliste. Og det er ikke helt ment som en vits, når hjemlandet Mexico – et af verdens mest ulige lande – ofte omtales som »Slimlandia«.

Mexicanerne ryger hans tobak, kører på hans asfalt, spiser på hans restauranter og køber ind i hans varehuse. De får boliglån i hans bank og flyver med hans flyselskab. Og ikke mindst taler de på hans telefonlinjer.

»Det er bogstaveligt talt fra vugge til grav. Det er Slimlandia. Du er omsvøbt af Slim i Mexico,« har udtrykkets ophavsmand, Mexico-kenderen og politologen George Grayson, sagt.

Helt centralt i Slims omfattende imperium står teleselskabet Telmex og mobilafløberen America Movil, og det er netop her, at Mexicos regering nu igen vil sætte ind med et forsøg på at stække Carlos Slims vinger.

Telmex, den privatiserede udgave af landets gamle telemonopol, sidder på godt 90 pct. af al fasttelefoni i landet, der tilmed har nogle af verdens dyreste teletakster, mens America Movil er hele Latinamerikas føren-de mobilselskab.

Men det mexicanske monopol skal brydes med et lovforslag, som ikke blot er rettet mod Slims telemonopol, men også mod en anden rigmand, Emilio Azcarraga Jean, der sidder på landets dominerende TV-selskab, Televisa.

Det skal ganske enkelt forbydes at sidde på mere end 50 pct. af tele- eller TV-markedet. Men analytikere siger allerede, at det såkaldte reformforslag i virkeligheden bare vil ende med, at Slim nok mister noget på karrusellen – telemarkedet – men så til gengæld får adgang til at vinde på gyngerne: TV-markedet, som han så længe har ønsket at komme ind på. Og at Azcarraga tilsvarende lister sig ind på telemarkedet som trøstepræmie for at afgive en del af TV-markedet.

Carlos Slim købte efter sigende sine første aktier som bare 15-årig, efter at hans libanesiske indvandrerfar havde lært ham at gøre regnskab. Han viste meget tidligt talent for at afkode talkolonner Og var allerede særdeles velhavende, da den daværende regering i 1990 privatiserede telemonopolet og ved samme lejlighed - nok noget uforsigtigt - lod landets første mobillicens følge nærmest gratis med i handelen. Måske lidt som en kompensation for at overtage et slidt og gumpetungt statsforetagende, som lod mexicanerne vente i månedsvis på at få telefon.

Det var disse to områder – fast- og mobiltelefoni – der for alvor sendte Carlos’ formue og indflydelse op i stratosfæren. Og erhvervelsen er kendetegnende for Slims utrolige evne til at spotte muligheder, specielt i kriser og dårlige tider. Dem har Mexico trods alt haft en del af, og Carlos Slim har igen og igen formået at udnytte dem til at købe selskaber op for en slik – over 200 gennem tiderne.

Det gælder også uden for Latinamerika, hvor Carlos Slim bl.a. købte sig ind i New York Times i 2009, da den fremtrædende amerikanske avis var konkurstruet, og såmænd også i Europa, hvor han for nylig har kastet sin kærlighed på trængte teleselskaber i Holland og Østrig.

Sin strategi har Carlos Slim beskrevet som følger: »Det er potentialet for profit. Jeg investerer på langt sigt, ikke kort. Hvis man kun køber noget, fordi det er billigt, så er det bare spekulation.«