Mere luksus, saft og kraft

Trenden på firmabilmarkedet har i et par år være downsizing. Det gælder også blandt direktører. Nu ser billedet imidlertid ud til at vende. De større biler er på vej tilbage, men typisk med effektfulde dieselmotorer frem for forslugne benzinere.

Jaguar F-type Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Downsizing har været det centrale begreb på firmabilmarkedet det seneste par år. Mindre modeller og/eller mindre motorer. I direktørsegmentet har de gængse mærker dog fortsat været dem fra Tyskland: Mercedes-Benz, BMW og Audi – E-Klasse, 5-serie og A6.

Kigger man sig lidt omkring på gader og stræder, er der dog kommet flere markante biler i gadebilledet. Her ses alt fra BMWs M-modeller, Mercedes-Benz AMG og Audis RS til Aston Martin, Bentley og Porsche – og efterhånden også en del TeslaS.

Leasingselskaberne Alm. Brand Leasing, EasyFleet og AutoWise oplever da i højere grad også, at direktørerne igen vælger de større modeller – også SUVerne. Det er dog primært stadig de gængse tyske premium-mærker med nogle solide dieselmaskiner under hjelmen med masser af udstyr, der ruller ud af butikslokalerne. De mere specielle modeller flex- eller dele-leases hos de mindre og specialiserede leasingudbydere som AutoWise, der i samarbejde med Saxo Bank skræddersyr luksusbilløsninger til de mere kræsne kunder.

To slags direktører

Hos Alm. Brand Leasing oplever administrerende direktør Thomas Lindgren Mortensen, at der blandt hans kunder groft skåret findes to typer direktører.

»Der er dem, der hovedsageligt ser firmabilen som en rar afslutning på en lang arbejdsdag. For dem er det at kunne sætte sig ind i en luksuriøs firmabil en belønning, når de kører hjem fra deres arbejde. De kigger dog også på økonomien og på, om den opfylder familiens behov,« siger Thomas Lindgren Mortensen.

Når det kommer til Audi-modeller, er det ifølge Audi Danmark særligt Audi A6, sportsudgaven af SUVen Audi Q5, SQ5 med 313 hestes dieselmotor (40 procent af Q5 salget) og i det øvre direktørsegment, Audi A6 Allroadquattro, som de fleste af deres direktørkunder har øje for. Audi A7 og A8 går primært til den absolutte CEO-top.

Kigger man på salgslisterne for indeværende år, er det hos BMW særligt 5-serien, der går i direktørklassen, men den nye 4-serie, der omfatter coupe- og cabrioletmodellerne af den meget populære 3-serie, er også ved at komme med.

Den anden kategori af direktører, som Thomas Lindgren Mortensen oplever, er f.eks. direktører i handelsvirksomheder, der ofte kører ud til deres kunder. De tænker over, hvilken signalværdi deres firmabil sender til kunderne, fordi en dyr bil kan virke for prangende og risikere at sende et utilsigtet signal. Nogle af direktørerne i denne gruppe kører biler som Opel Insignia, Audi A3 og Citroen C4 Picasso, fortæller han.

»Det er to forskellige kategorier af direktører, der agerer fornuftigt i hver deres virkelighed,« siger han.

Fælles for dem er dog, at udstyret skal være i orden – både når det gælder komfort- og sikkerhedsudstyr.

»Der bliver flere og flere udstyrsmodeller. For nogle år siden var indbygget navigation f.eks. en dyr ekstraløsning. Det samme gælder lygtepakkerne med xenonlys. I dag er det nærmest en standardløsning. Bilerne kører længere på literen, men de har meget udstyr. Det er trenden.«

Han forklarer, at udstyr har en skatteteknisk side, som man skal være opmærksom på.

»Der er forskel på beskatningen, afhængigt af om udstyr bliver eftermonteret eller monteres fra fabrikken. Det, der monteres fra fabrikken, indgår i beskatningen,« siger han.

SUVerne er tilbage

Allan Mortensen, salgsdirektør hos Jyske Finans, der står bag leasingfirmaet Easy­Fleet, oplever ligesom kollegaen hos Alm. Brand Leasing, at de større SUVer er på vej tilbage efter at have været dømt ude som nogle forslugne bæster.

»Generelt kan vi sige, at der er ikke nogen nye større vækstområder i markedet. Det hele kører meget jævnt for direktionsbilerne, der oftest er Audi A6, BMW 5-serie og Mercedes-Benz E-klasse. De fylder godt 80-85 procent. Men vi ser, at det også i højere grad er Audi Q5 og BMWs X-modeller. Det er som om, at det er blevet okay igen at køre SUV – ikke med store benzinmotorer, men med mere brændstoføkonomiske dieselmotorer,« fortæller han.

Salgslisten fra BMW bekræfter den tendens. Her er det primært X3-modellen, der topper, men den store X5 er også noteret på listen. Audi melder, at deres kæmpe SUV, Audi Q7, er tilbage i kunderens bevidsthed, selv om det er i beskedent omfang – og ifølge Porsche er der stadig kunder til Cayenne, ligesom interessen for firmaets nye, lidt mindre SUV Macan også er der.

Det lover godt for introduktionen af Land Rovers Range Rover Sport, Volvos spritnye XC90 og for faceliftet af Volkswagens store Touareg i efteråret.

Når de store SUVer er tilbage i kundernes bevidsthed igen, skyldes det i høj grad komforten, men også at dieselteknologien er blevet renere.

Siden 1990erne er dieselteknologien blevet mere effektfuld, men samtidig markant mere brændstoføkonomisk. Udviklingen er derfor gået støt i retning af flere dieselbiler frem for benzinbiler. Sådan er det stadig – også selv om benzinbilerne i dag kører længere på literen.

Tal fra De Danske Bilimportører viser, at andelen af direktørbiler med dieselmotor er steget fra 41 procent før finanskrisen til 90 procent i dag.

Ingen leasing af de mørkegrønne biler

Selv om der langt de fleste steder fokuseres meget på, at firmabilerne skal have en grøn dimension, er der ikke kommet nogen af de rigtigt miljøvenlige biler på gaden via leasingselskaberne.

»Tesla har bevist, at det godt kan lade sig gøre at køre 400-500 km på en opladning – og man får en luksusbil, som man ellers skulle betale mere end det dobbelte for, men vi har endnu ikke leaset nogen ud. Vi har givet nogle tilbud, men der er stadig mange ubekendte lige nu, F.eks. den fremtidige markedsværdi på elbiler, og det påvirker kundernes efterspørgsel på elbiler som firmabil. Vi følger selvfølgelig løbende markedet på dette felt, men der er ganske enkelt endnu ikke særlig stor efterspørgsel blandt kunderne,« konstaterer Thomas Lindgren Mortensen.

Han henviser til, at det er svært at beregne driftsomkostninger og restværdi, da man endnu ikke har det store erfaringsgrundlag med elbiler som Tesla S, men også at Folketinget i løbet af næste år skal tage stilling til, hvad der skal ske med den afgiftsfritagelse, som der i øjeblikket er på elbiler.

Kollegaen hos EasyFleet, Allan Mortensen, ser en større interesse for hybridbilerne, men resultatet er det samme:

»I forhold til elbiler, så er der ikke noget. De her direktører kører 20.000-30.000 km om året, og elbilerne passer ikke ind i deres køremønster. Vi har regnet på flere Teslaer, men det er ikke blevet til noget. Derimod er interessen for hybridbilerne meget stor, men udfordringen er beskatningen, hvor beskatningsgrundlaget er større end på de almindelige modeller – typisk en halv gang større. Det vil ingen betale,« konstaterer Allan Mortensen.

Ifølge Tesla Motors danske pressetalsmand, Esben Pedersen, er det et spørgsmål om tid, før Tesla Motors selv er klar med en leasingløsning til de danske kunder, så de ca. 350 stk. Tesla S, der siden september sidste år er rullet ud på de danske veje, kan få følgeskab af endnu flere.

Den fri bil skal leases

Kigger man på leasingselskabernes beskatningsgrundlag på de enkelte modeller og sammenholder dem med forhandlernes prislister, er der ingen tvivl om, at den fri firmabil skal leases.

Det fremgår af en beregning for Audi A7, som Bilpriser. dk har foretaget for Berlingske Business Magasin

»Ifølge beregningen vil en Audi A7 med 313 hk 3-liters dieselmotor, fuld service og reparation, brændstof og dæk, forsikring og ejerafgift ved firmaets køb hos en forhandler give direktøren en beskatning på ca. 11.774 kr. månedligt, mens den ved leasing hos f.eks. Nordania Leasing vil give en beskatningsværdi på 8.798 kr. månedligt. For den enkelte er der næsten 3.000 kroners forskel om måneden,« konstaterer analytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Han peger på leasingselskabernes muligheder for at betale forholdsmæssig afgift af bilerne og på, at de som storkunder hos bilimportørerne opnår gode indkøbspriser.

Men beskatning af fri bil kan være en dyr løsning, og derfor skal det naturligvis overvejes nøje, om man skal have fri firmabil, om man skal køre for virksomheden i sin egen private bil og få kørselsgodtgørelse på 3,82 kr. pr. km op til 20.000 km, eller om man skal kaste sig ud i deleleasing.

Deleleasing kan overvejes som et alternativ til at køre i privatbil og få kørselsgodtgørelse, hvis bilen er dyr, og hvis man kører mange erhvervskilometer og få private kilometer.

Ved deleleasing deles omkostningerne til bilen forholdsmæssigt mellem arbejdsgiver og medarbejderen alt efter, hvor mange kilometer man kører henholdsvis erhvervs­kørsel og privatkørsel. Ulempen er, at brugerens kørsel skal registreres nøje f.eks. gennem en elektronisk kørselsbog.

Eftersom deleleasing er mere kompliceret at administrere og for de fleste ikke er fordelagtigt, da firmabilisten ofte kører flere private end erhvervskilometer, er det ikke noget, de store leasingselskaber som Nordania Leasing, EasyFleet og Alm. Brand Leasing samt importørernes egne leasingselskaber tilbyder. I stedet henviser de til de mindre, specialiserede selskaber som AutoWise, der kan være mere fleksible over for kundernes ønsker og behov.