Mere i løn til offentligt ansatte

De ansatte i amter og kommuner kan se frem til højere løn samt mere ligestilling i pensionen mellem mænd og kvinder.

Læs mere
Fold sammen
Omkring 570.000 ansatte i amter og kommuner har fået ny overenskomst. Forliget er et delforlig og gælder alene et år fra den nuværende overenskomst udløber.

Forliget er kommet overraskende hurtigt på plads, og det gælder fra 1. april 2005 og et år frem i tiden.

Den nye overenskomst fastlægger lønstigninger for overenskomstens første år, og der er desuden lavet en udligningsordning af pensionsindbetalinger for kvinder på barsel, så der kommer mere ligestilling på området mellem mænd og kvinder.

/ritzau/