»Mennesket skal styre den digitale revolution«

Jim Hagemann Snabe, der er en af Danmarks allerstørste globale teknologiprofiler, maner til eftertanke: Teknologien skal løse ressource- og miljøproblemer frem for at overflødiggøre arbejdskraft. Mennesket skal sidde for bordenden og tage ansvaret. Vi skal ikke lade teknologien styre.

Foto: Simon Læssøe
Læs mere
Fold sammen

Computerne kan allerede i dag slå mennesket i skak og paratviden. Står vi ved begyndelsen til en tid, hvor kunstig intelligens og superkloge robotter overtager vores beslutninger, vores arbejde og til sidst sidder på hele magten?

Og hvorfor advarer både nobelpristagere og nogle af computerindustriens grundlæggere intenst om kunstig intelligens? Er der grund til uro?

Netop dette satte vi en af vort lands største globale teknologiprofiler – Jim Hagemann Snabe – stævne om.

Han var indtil for to år siden den ene halvdel af topchefduoen i en af verdens største softwarevirksomheder, tyske SAP. I dag øver han indflydelse på virksomheden som bestyrelsesmedlem. Han er tillige medlem af bestyrelserne i tyske Siemens og tyske Allianz, og herhjemme i Danske Bank og næstformand i B&O. Desuden er han medlem af fondsbestyrelsen for World Economic Forum i Davos, som blandt andet arrangerer der årlige møde i Davos

Jim Hagemann Snabe kalder sig selv »en bekymret optimist« i forhold til den digitale udvikling. Han ser den digitale teknologi som et redskab, der kan løse fundamentale udfordringer som samfundet står over for – miljømæssigt, sundhedsmæssigt og ressourcemæssigt. I hans verdensbillede dur »den industrielle logik«, der er forankret i industrisamfundet, ikke længere. For ham er digitaliseringen og teknologien fundamentet, der rummer løsningen på de udfordringer, vi står over for. For ifølge Jim Hagemann Snabe bygger vi stadig vores logik på industrialiseringens dogmer.

»Vi masseproducerer, fordi masseproduktion betyder, at varerne bliver produceret til den laveste pris. Den øger forbruget, uden at det bliver for dyrt, og den øger produktiviteten betydeligt. Det er en periode, hvor der er blevet skabt stor rigdom, og hvor mange mennesker er blevet løftet ud af fattigdom. Men det er også en epoke, der er kommet til sin ende. Og vi bør genopfinde og udfordre epokens antagelser.«

Hvorfor?

»Vi har først og fremmest et ressourceproblem. Industrialiseringen optimerer produktionsevnen. Det betyder, at vi accepterer et enormt spild. Hvis vi forsætter med at opføre os, som vi gør i dag, så vil vi i 2050 have brug for fem og en halv planet, der kan håndtere vores CO2. Vi får brug for seks planeter til at overkomme vores stålforbrug, og tre og en halv planet til at overkomme vores cementforbrug og tre og en halv planet til vores forbrug af træ.«

»I de seneste 40 år er antallet af mennesker i verden fordoblet. I 2050 vil vi med stor sandsynlighed være ni milliarder mennesker på kloden. Det vil betyde et endnu større pres på jordens ressourcer, hvis vi forsætter med vores spildkultur og vores produktionsoptimering.«

»Når vi taler om grænser for vækst, og hvad der hæmmer væksten, så mener jeg, at det i højere grad er adgangen til ressourcer, der begrænser, fordi vi har et lineært system, der er baseret på masseproduktion og spild.«

»Industrialiseringen har også lært os at bruge teknologi til at øge effektiviteten og derved fjerne arbejdskraft.«

Tidligere topchef for SAP, Jim Hagemann Snabe. Fold sammen
Læs mere

Masseproduktionens epoke

Når Jim Hagemann Snabe kigger i fremtidsspejlet, handler det ikke om at producere billigst eller være størst. Det handler om at forstå kunderne bedst og være mest adræt i forhold til kundernes behov. De nye digitale teknologier giver os muligheder for at udfordre nogle af masseproduktionens antagelser. Masseproduktionens logik er, at jo mere man producerer af den samme ting, jo billigere blev den enkelte.

»Men hvad nu, hvis vi nu i stedet antager, at 3D-printteknologien bliver yderligere udviklet?« spørger Jim Hagemann Snabe.

Faktisk har hans søn en 3D-printer hjemme i familiens kælder, hvor han kan producere sin egne ting i et materiale, som er 100 procent genbrugeligt.

»Han har ingen transportomkostninger eller problemer med at få fragtet råvarer til Kina og færdigvarer tilbage,« siger hans far.

»Ved hjælp af den teknologi er vi blevet i stand til meget tættere på kunden at producere et styk til den samme pris som det produkt, der blev masseproduceret. En yderligere fordel er, at produktet opfylder det behov, den enkelte forbruger har, hvilket også har betydning for det spild, vi oplever i dag. Vi overproducerer, og når det ikke bliver solgt, så sætter vi det i tilbudsavisen.«

»Og hvis man oven i købet bruger data til indsamling af kundens præferencer, så vil man i højere grad forstå kundens individuelle behov og være mere proaktiv i forhold til det. Det er at vende logikken om fra et push orienteret system, hvor man køber billigt, producerer billigt og bruger prisen til at afsætte sine varer, til et pull princip, hvor man forstår den enkelte kundes individuelle behov og leverer nøjagtigt til det. Derved bliver spildet signifikant mindre.«

Den nye teknologi fører til decentralisering og individualisering, påpeger Jim Hagemann Snabe.

Individualiseringen er i princippet blevet mulig på grund af tre grundteknologier:

Netværket, hvor man kan koble mange ting sammen, så de opfører sig som en.

Mobilteknologien, hvor eksempelvis en Iphone i dag er tusind gange stærkere end den hurtigste computer for 40 år siden, og også en million gange billigere.

Big data, hvor virksomheder med moderne teknologi kan analysere enorme mængder af data lynhurtigt.

Helheden får man i netværkene, der optimerer, så man samtidig opnår masseproduktionens fordele, men uden at spilde.

»Energiproduktion vil i fremtiden ikke være store energiværker, det vil være millioner af producenter, der producerer energi på deres tag eller fra en vindmølle, som vil blive samlet op af et netværk, der optimerer flowet af energibehov og -produktion. Det smarte energiproduktionssystem holder øje med, hvor meget der bliver produceret decentralt, og hvor meget der skal kompenseres med centralt for at undgå, at vi pludselig ikke har nogen energi, når det ikke blæser, og der ingen sol er. Hvis strømmen er billigst om natten, så vil den intelligente vaskemaskine selv holde øje med prisen og starte, når det er billigst.«

»Hvor vi i dag på sygehuse behandler en sygdom med generiske metoder, vil det i fremtiden ske ved hjælp af DNA-analyser og molekylærbiologi. Så man i princippet forstår den enkelte patients individuelle situation og kan fremstille en behandling, der kan helbrede præcist i stedet for at ordinere en generisk behandling, der kan have en række utilsigtede bivirkninger.«

Intelligente robotter

Der er blevet arbejdet med kunstig intelligens i mange år, men det var altid med givne strukturer, som var menneskebestemte. Nu er vi på vej ind i en verden, hvor de givne strukturer ikke nødvendigvis er menneskebestemte. Det betyder, at robotterne i øjeblikket hastigt ændrer karakter. Tidligere var det de automatiserede maskiner, der løste repetérbare opgaver. I dag er robotter udstyret med kunstig intelligens, så de kan ræsonnere, optimere og udføre opgaver eller relativt hurtigt lære.

»På nettet findes der et meget interessant klip, hvor tre droner samarbejder om at gribe en bold og kaste den tilbage. De er selvkørende. De får ikke input udefra. De kommunikerer med hinanden og samler erfaringer.«

Det fascinerer Jim Hagemann Snabe, men bekymrer ham også, at vi i dag er så opsatte på at bruge teknologien til at erstatte mennesker.

»Når teknologien bliver brugt på at erstatte mennesker, er det, fordi arbejdskraften er den dyreste ressource. Men det er kun et skatteteknisk problem. Det behøver ikke at være sådan. Det er noget, vi har valgt.«

Han påpeger i samme moment, at hvis vi vælger at fjerne fritagelsen for afgift på elbiler, så vælger vi eksplicit at mindske interessen for at skabe den næste generation af energisystem og transport.

Jim Hagemann Snabe mener, at det ville være langt mere fremmende, at skatterne blev flyttet fra arbejde hen på de knappe ressourcer. Det ville skabe et incitament til at bruge ressourcerne mere effektivt og skabe grobund for, at der blev udviklet nye teknologier.

»Vi måler produktivitet i bruttonationalprodukt pr. indbygger. Hvad nu hvis produktiviteten i fremtiden blev målt i bruttonationalprodukt pr. kilowatt energi, fordi vores knappe ressource er energi. Og hvad nu hvis vi brugte vores teknologiske intelligente sensorer og connectivity til at mindske brugen af energi. I stedet for at mindske arbejdskraftens relevans.«

Han synes, det er tankevækkende, at det er kassedamen, man har fjernet i supermarkedet til fordel for maskinen, hvor man selv betaler sine varer.

»Er det virkelig den bedste måde, vi kan bruge teknologi på i en ret ineffektiv værdikæde, hvor alle varerne i butikken skal stilles op på hylder. Jeg skal ned i butikken, finde en parkeringsplads og lede på hylderne efter varerne, som jeg vil købe. Og der, hvor teknologien for alvor bliver anvendt, er der, hvor jeg skal tjekke ud – i stedet for, at de friske varer kom direkte hjem i mit køleskab. Det ville formentlig spare langt flere ressourcer end at tage kassedamen væk.«

»Jeg vil påstå, at hvis vi kan få maskiner til at mindske vores spild og vores udledning af CO2 og brug af energi og andre ressourcer, så ville det være en langt klogere måde.«

Tidligere topchef for SAP, Jim Hagemann Snabe. Fold sammen
Læs mere

Digitale forandringer

Omstillingen fra landbrugssamfund til industrisamfund tog flere generationer. Tempoet var helt anderledes end det, vi oplever med den digitale revolution. Undervejs blev jobbene i landbruget også erstattet af arbejde i industrien.

Netop hastigheden i de omstillingsprocesser, vi står overfor, optager og bekymrer Jim Hagemann Snabe.

»Så snart noget bliver digitalt, så bevæger det sig meget hurtigt. Det har noget at gøre med Moores lov. Den digitale verden er hurtig, let og har ingen vægt. Vi kommer til at opleve radikale omstillinger i de kommende år. Er vi i stand til at kapere dem? Har vi overhovedet de rigtige færdigheder, og kan vi styre den udvikling, når det går hurtigere, end vi selv er?« spørger han.

»Et af mine mantra i Europa har været, at de store virksomheder, skal tage ansvar og udvikle job – men vi bliver også nødt til at skabe et samfund, hvor den enkelte har mulighed for at skabe sit eget job. Ellers kan vi ikke løse de problemer, vi står overfor. Måske står vi over for et paradigmeskift, hvor lykken ikke er at blive ansat, men at arbejde projektorienteret.«

Tal sætter ofte pointer i perspektiv. Olieselskabet Exxon havde i 1962 150.000 ansatte. I 1999 fusionerede selskabet med Mobil. I dag har selskabet 75.000 ansatte. Google, Facebook og Linkedin har sammen med de ti største 100 procent digitale start-ups ca. det samme antal ansatte som Blockbuster i 2005, da det selskab var på sit højeste.

De pointer får Jim Hagemann Snabe til at efterlyse et kompas for, hvor vi skal bevæge os hen.

I hans verden skal »mennesket sidde for bordenden og tage ansvaret og ikke lade teknologien styre.«

»Vi skal fokusere på, at innovation og teknologi skal løse andre problemer end at komme af med arbejdskraft. Vi skal finde platforme, som er produktive og skaber mulighed for mange. I den ideelle verden skaber en digital platform mulighed for hundredtusindvis. I den dårlige er magten og værdien koncentreret, og ingen har en chance.«

»Mit kompas siger mig, at det ikke nødvendigvis er den menneskelige intelligens, men menneskeligheden i mennesket, der bliver nødt til at være ved roret i den verden.«