Mellemøst-aktier har overlevet trods uro

Sommeren har budt på voldsomme uroligheder flere steder i Mellemøsten, hvor særligt regeringskuppet i Egypten har været i mediernes søgelys. Urolighederne lader dog ikke til at have skræmt investorerne væk.

Foto: Mohamed Elmaymony / Demotix. Børsfolk i Egypten følger kursernes bevægelse, hvor det ledende Case-indeks er steget markant siden militærkuppet for en måneds tid siden. I juli er de egyptiske aktier steget med 12 pct. og har dermed næsten indhentet det voldsomme fald i forsommeren.
Læs mere
Fold sammen

Mænd, der ligner familiefædre, kaster med brosten, vifter med bannere og råber aggressive kampråb. En fyr i 20erne i grå T-shirt skyder tilfældige skud mod en menneskemængde kun cirka 50 meter fra ham. En mand kollapser i gråd ved båren med hans døde bror.

Sommerens TV-billeder fra gadekampene i Egyptens gader har ikke været opløftende. Men de voldsomme kampe har alligevel ikke efterladt voldsomme skudhuller i de egyptiske, og øvrige mellemøstlige, aktieindeks.

Tværtimod er Egyptens ledende Case-indeks steget markant siden militærkuppet for en måneds tid siden. I juli er de egyptiske aktier steget med 12 procent og har dermed næsten hentet det ellers voldsomme fald i forsommeren. Årets hidtidige fald er nu begrænset til 3,2 procent.

Dertil kommer dog for de fleste investorer et valutatab, idet det egyptiske pund er faldet med næsten ti procent over for dollaren i år.

Nogle af de samme tendenser gør sig gældende for sommerens aktiegrafer i nabolandet Israel, hvor det ledende Tel Aviv-indeks dog er faldet i slutningen af juli, men stadig steget svagt med omkring én procent i år. Mens de jordanske aktier også har klaret uroen i regionen hæderligt og ligger stort set uændret siden årets begyndelse.

Investorer fokuserer på stabilitet

Aktiegraferne overrasker ikke Nordeas seniorstrateg, Henrik Drusebjerg, der ser dem som et billede på, at demokrati og menneskeliv betyder mindre for de finansielle markeder end stabilitet.

»Udviklingen i Egypten viser, at det, som finansmarkeder synes allerbedst om, er forudsigelighed. Og det var lige præcis det, de fik, da militæret blandede sig og afsatte Morsi,« siger han til Berlingske Business.

For selv om Egypten emmer af uro i øjeblikket, så ses regeringsskiftet som et skridt mod en mere stabil økonomi. Præsident Mohamed Morsis manglende vilje eller evne til at reformere landet, har ført til store budgetoverskridelser og offentlige underskud og kørt landet økonomisk i sænk.

Turismen, som er landets næststørste indtægtskilde, er dalet betragteligt siden 2011. I løbet af denne sommer har der været stort set mennesketomt ved pyramiderne i Luxor og mange af de flodbåde, der normalt sejler turister ned ad Nilen, er hevet på land.

Danske Bank: Ingen vending lige om hjørnet

Troen på bedre tider i Egypten bygger i høj grad på forventningen om, at den nye regering kan skabe mere sikkerhed om den krisehjælp, landet får fra Vesten, og at man kan genoptage forhandlingerne om et stærkt tiltrængt milliardlån med Den Internationale Valutafond.

Hos Danske Bank er chefanalytiker på emerging markets Lars Christensen positiv i forhold til Egyptens udvikling på langt sigt, blandt andet fordi landet har en ung befolkning og en voksende arbejdsstyrke. Han er dog ikke sikker på, at den lykkelige vending ligger lige om hjørnet.

»Det er svært at have store forhåbninger til det, der sker i Egypten lige nu. Først og fremmest fordi vagtskiftet er sket via et militærkup. Militærets intentioner er jo ikke nødvendigvis at »resette situationen« og gennemføre et demokratisk valg. Det siger de, de vil. Men de har altså også fængslet Morsi og en række andre personer,« siger han og fortsætter:

»Og det betyder også, at det bliver sværere at få et IMF-lån,« siger han.

Også Tyrkiet på den finansielle radar

Mens de egyptiske, israelske og jordanske aktier har klaret sig hæderligt gennem sommeren, så ser det knap så imponerende ud hos regionens normale investordarling, Tyrkiet. Her er det ledende indeks raslet ned i løbet af sommeren og samlet faldet 7,7 procent i år indtil videre.

Ligesom sin egyptiske kollega har Tyrkiets regeringsleder, Recep Tayyip Erdogan, været under stærkt pres fra befolkningen, der har været i gaderne for at kræve hans afgang. Men i modsætning til Egypten, er Tyrkiet tilsyneladende ved at bevæge sig i en mere islamisk retning, siger Nordeas Henrik Drusebjerg.

»Tyrkiet adskiller sig på den måde, at den nuværende uro ikke forventes at bringe mere stabilitet med sig. Erdogan har hidtil været forholdsvis sekulær i sin tilgang til islam. Men det, der har fået folk på gaderne de seneste måneder, er, at landet gradvist ser ud til at blive drejet i en ikke-sekulær retning,« siger han.

Banker advarer om Mellemøsten

Generelt mener landets to største banker, at man bør være særdeles forsigtig med at sætte sine sparepenge i mellemøstlige aktier. De fleste af landene i området er endnu ikke modnet nok til at være interessante for en privat investor, mener Henrik Drusebjerg.

»Rent aktiemæssigt er det en enormt snæver region med meget store selskaber, der dominerer. Derfor er det ikke en region, hvor vi har specifikke anbefalinger til vores privatkunder,« siger han.

Under én procent af Nordeas porteføljer er placeret i Mellemøsten. Og Hos Danske Bank påpeger Lars Christensen også, den store olieafhængighed i regionen – og særligt i Golf-staterne – som en stor usikkerhedsfaktor fremadrettet.

»Der er meget stor forskel på, hvordan de finansielle markeder er i de forskellige lande i Mellemøsten. I Golf-staterne er den største bekymring olieprisernes udvikling. Men der er også en frygt for afsmittende effekt fra de politiske uroligheder i de øvrige lande og en gentagelse af Det Arabiske Forår,« siger han.