»Megafusioner ødelægger forskning«

Kæmpemæssige fusioner i medicinalbranchen er ødelæggende for forskning og innovation. Det siger topchef Severin Schwan fra schweiziske Roche, der er Europas største medicinalselskab. Novo Nordisk vil heller ikke hoppe på den fusionsbølge, der skyller hen over farmaindustrien.

Topchefen for det schweiziske medicinal selskab, Severin Schwan, og den videadministrerende direktør i Novo Nordisk, Kåre Schultz, er enige om, at branchens megafusioner er destruktive, når det kommer til forskning og udvikling. Billedet er fra Roches produktion. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal man tro to af verdens mest værdifulde medicinalselskaber, var det en klog beslutning, da svensk-britiske AstraZeneca forleden sagde nej til at lade sig opsluge af amerikanske Pfizer i det, der i givet fald ville blive det største elefantbryllup i medicinalindustrien til dato.

Megafusioner skader nemlig mere end de gavner i forskningstunge virksomheder og er et udtryk for en form for business engineering. Det mener to fremtrædende skikkelser i den internationale farmaindustri, Severin Schwan, topchef i den schweiziske medicinalkoncern Roche, og Kåre Schultz, viceadministrerende direktør i Novo Nordisk.

Ingen af dem har planer om at deltage i den fusionsbølge, som i øjeblikket skyller hen over den globale farmaindustri.

Tværtimod.

»Vi holder os til vores strategi. Vi holder beslutsomt fokus på vores to kerneforretninger, farma og diagnostik, og på at kombinere de to områder til behandling, der er målrettet den enkelte patient. Store opkøb og fusioner er bestemt ikke en del af vores strategi,« siger Severin Schwan, Roches topchef, til Berlingske Business.

Schwan var i den forgangne uge i København for at besøge Roches danske datterselskab og diskutere forskningssamarbejde inden for kræft og diagnostik med forskere på Rigshospitalet.

Ifølge Severin Schwan vil Roche kun deltage i små og mellemstore opkøb, og kun hvis der er tale om målrettede tilkøb af manglende teknologi eller et helt specifikt produkt, som virksomheder ønsker at få ind i sin portefølje.

Heller ikke hos Novo Nordisk er der planer om at kaste sig ud i større opkøb.

»Jeg tror på, at vi er i stand til at holde vores organiske vækst, og derfor er vi ikke interesserede i at indgå i den type konsolidering, som finder sted i industrien i øjeblikket. Vi er mere fokuserede på at finde og udvikle nye, bedre lægemidler til de patientgrupper, vi servicerer, og dermed skabe organisk vækst og bedre indtjening,« siger Kåre Schultz, viceadministrerende direktør i Novo Nordisk.

Ifølge Kåre Schultz skaber megafusioner ikke nødvendigvis vækst. To selskaber, der vælger at fusionere, har typisk lav toplinjevækst og et stærkt cash flow.

»Når man slår dem sammen, betaler man en præmie for det selskab, der bliver købt, og så fjerner man typisk omkostninger, der svarer til 10-12 procent af omsætningen, ved synergieffekter. Så står man med en finansielt god case, selv om det nye selskab ikke vokser. Det er sådan en slags business enginee- ring, mere end det er organisk vækst,« siger Kåre Schultz.

Novo Nordisk har ikke været involveret i større fusioner siden 1989, da Novo Industri og Nordisk Gentofte fusionerede til Novo Nordisk.

Roche har til gengæld nyere erfaringer med større fusioner. Selskabet overtog i 2009 det amerikanske biotekselskab Genentech for omkring 250 milliarder kroner. Roche havde allerede i forvejen investeret mange milliarder i selskabet og havde siden 1990 ejet 56 procent af aktierne i Genentech som en del af en langsigtet investering.

Gunstig ejerstruktur

Netop det langsigtede perspektiv er afgørende i farmabranchen, mener Severin Schwan.

Ifølge ham er det ikke tilfældigt, at det netop er danske og schweiziske farmaselskaber, der klarer sig godt og er i stand til at stå på egne ben og skabe organisk vækst.

»Danmark og Schweiz har begge en ejerstruktur, der er med til at fremme langsigtede investeringer i forskning og udvikling. Danske farmaselskaber er fondsejede, mens Roche og Novartis stadig er familieejede. Roche er ejet af familierne Hoffmann og Oeri. Hvis man taler med dem, peger de på vigtigheden af at give en sund organisation videre til næste generation. Og det er ikke bare noget, de siger. De mener det,« lyder det fra den indflydelsesrige schweiziske topchef, der ikke lægger skjul på, at han ikke bryder sig om fusioner alene for en kortsigtet økonomisk gevinsts skyld.

»Familie- og fondsejerskab giver uafhængighed og fleksibilitet til at tænke langsigtet. Det er et vigtigt element, når det handler om forskning og udvikling. Man ødelægger meget, hvis man gennemfører de her megafusioner. De er meget destruktive,« siger Severin Schwan.

Konsulentfirmaet McKinsey offentliggjorde i februar i år en analyse, som viser, at de store fusioner, der har fundet sted i farmabranchen i perioden 1995 til 2005, har skabt betydelig merværdi for investorerne.

Men Novo Nordisks og Roches nuværende strategi om at »gå selv« ser også ud til at bære frugt for investorerne.

I hvert fald kan Roche, der er verdens tredjestørste farmaselskab, ifølge schweiziske medier bryste sig af at være Europas pt. mest værdifulde børsnoterede selskab i hård konkurrence med et andet schweizisk selskab, fødevaregiganten Nestlé, mens Novo Nordisk i længere tid har ligget nummer ét som det mest værdifulde selskab i Norden.

Roche er verdens næstmest værdifulde farmaselskab med en børsværdi på 1.400 milliarder kroner, mens Novo Nordisk ligger som nummer otte med en børsværdi på 637 milliarder kroner, viser beregninger fra Berlingske Research.