Medstifter og salgsdirektør forlader Jubii

Kasper Larsen har været en vigtig brik i opbygningen af Jubii som varemærke og som danskernes foretrukne websted. Dette

er sket gennem hans store teknologiske indsigt og fremsynede strategiske overblik, oplyser Jubii.


Fremover vil Jubiis topledelse

bestå af de to tilbageværende stiftere, Henrik Sørensen og Martin Thorborg, der bestyrer posterne som hhv. adm. direktør

og marketingdirektør.


Kasper Larsen ønsker at hellige sig sit arbejde med teknologi-firmaet Unispeed, samt kvalitetssikring

af private investeringer, gjort sammen med Jubiis øvrige stiftere. Skiftet sker på Kaspers egen foranledning.


-

Jeg har været glad for min tid i Jubii. Udviklingen fra det første ydmyge kælderlokale til pladsen som landets

ubestridte IT-ikon har været et eventyr. Jeg føler, at mit arbejde hos Jubii er gjort og har tillid til, at firmaet vil

bevare sin førerposition, siger Kasper Larsen.