Fortrolige dokumenter fra regeringens inderste kredse modsiger nu en helt central forklaring fra statsminister Mette Frederiksen (S) i minksagen.

Det skriver BT, som er i besiddelse af dokumenterne.

Således har statsministeren sagt, at »regeringen har ikke truffet en beslutning om at lukke minkerhvervet. Regeringen har truffet en beslutning om, at minkene skal aflives. Det er to forskellige beslutninger,« ifølge B.T.

Men nu viser dokumenterne, at regeringen på de indre linjer selv betegnede beslutningen som en nedlukning af erhvervet. Det skete blandt andet i et internt mødereferat fra et møde 3. november, hvor daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) deltog.

»Ministeren orienterer om, på baggrund af sundhedsmyndighedernes indstilling, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt. Dette gælder også avlsdyr. Dette betyder dermed også, at branchen de facto vil blive lukket,« citerer B.T. fra referatet.

I andre dokumenter omtales beslutningen ligeledes som »nedlukningen af erhvervet«.

»Det viser, at de forklaringer, som offentligheden efterfølgende har fået fra regeringen, ikke stemmer overens med det, som fødevareministeren, hans departementschef og hans rådgiver orienterer om på et centralt møde,« siger Kristian Cedervall Lauta, juraprofessor hos Københavns Universitet, til B.T.

Hverken Statsministeriet eller Fødevareministeriet har nogen kommentarer til B.T.s historie.

Afgørende forskel

Der er en afgørende forskel på at aflive minkene og så lukke hele erhvervet ned. For når man lukker erhvervet ned, så kan det have karakter af ekspropriation, som beskrevet i Grundlovens paragraf 73.

Berlingske har tidligere afdækket, hvordan regeringen udadtil undgik netop ordet »ekspropriation«, mens det på de indre linjer dukkede op igen og igen. Ekspropriation vil samtidig give minkavlerne ret til fuldstændig erstatning, og udmålingen af erstatningen er ikke så ligetil.

Juridiske eksperter har kaldt det for »juridisk ragnarok« og »retlig danmarkshistorie«, fordi hver en minkfarm skal endevendes for at vurdere det økonomiske tab, minkavleren skal erstattes for.

Og minkerhvervet er noget ganske særligt, for kvaliteten af de pelse, som betegnes som blandt de bedste i verden, har taget mange år at avle sig frem til for minkavleren. Dermed har branchen påpeget, at det ikke blot er muligt at købe nye mink i udlandet, når coronasmitten engang er væk, som det havde været muligt med andre dyr.

Regeringen har tidligere i regi af Justitsministeriet fået foretaget en vurdering af, hvorvidt aflivningen af alle mink er ekspropriation eller ej. Her var konklusionen, at der er tale om ekspropriation af selve dyrene, mens alt udstyr, bygninger, landejendom og så videre ikke nødvendigvis er det, men skal hvile på en individuel vurdering af, hvorvidt det kan bruges uden minkene.

Lovhjemlen

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om, hvorvidt det var en nedlukning af erhvervet eller ej, som de fortrolige dokumenter B.T. er i besiddelse af, nu tyder på, at regeringen selv har kaldt det. Og det kan også have indflydelse på, om man var bekendt med den manglende lovhjemmel til aflivningen.

For i materialet til regeringens møde i Koordinationsudvalget 3. november står der eksplicit, at der ikke er lovhjemmel til at lukke minkerhvervet.

»Så når regeringens beslutning faktisk indebar en nedlukning af minkerhvervet, så var regeringen advaret om, at lovgrundlaget manglede,« forklarer Kristian Cedervall Lauta, der desuden forklarer, at når der tale om nedlukningen af et helt erhverv, er der højere krav til hjemlen i loven, fordi det strider med ejendomsrettens ukrænkelighed i Grundloven.

Ekspropriation eller ej? Et flertal i Folketinget har sammen med regeringen indgået en aftale, som sikrer, at alle minkavlere erstattes som om, det er ekspropriation. Altså fuld erstatning. Der er dog fortsat en række ubesvarede spørgsmål om blandt andet skindpriserne og følgeerhvervene, som man politisk har forhandlet om i over en måned.