Medicinalbranchen præsterer stabilt

Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand, AP Møller-Mærsk.
Læs mere
Fold sammen

Suveræne Novo

Novo Nordisks Lars Rebien Sørensen strutter af velvære. Det gør Novo Nordisk også med ham for bordenden blandt landets 1.000 største virksomheder. Her har han siddet som førstemand i 15 år. Novo Nordisk sidder på næsten 60 procent af omsætningen og hele 87 procent af branchens resultater. Den præstation og afkastningsgrad er kun overgået af Lego i Billund blandt Danmarks største selskaber.

Og ingen er over Novo Nordisk i sin branche herhjemme. Det skyldes naturligvis ikke alene hr. Sørensen. Og et sådant statement ville han også inderligt afsky. I hans optik »kan man let blive beruset af succesen, af de store tal og af, hvor succesfyldt det går. Men det er igennem vanskelighederne, at man flytter sig.« Alligevel var han også den, der i 2011 kækt proklamerede: »You ain’t seen nothing yet.« Det udsagn har indtil videre holdt stik.

Kåre Schultz – tidligere nummer to i Novo Nordisk – er fornyer og turnaround-mager for Danmarks næststørste medicinalkoncern, H. Lundbeck. Hans tættekæm skal gøre den kriseramte medicinalvirksomhed lønsom. Kursen tog himmelfart efter hans udnævnelse. 1.000 fyresedler ramte virksomheden blot tre måneder efter hans tiltræden. Strukturel tilpasning kalder han det. En relativt voldsom proces og tilpasning til salget, der falder på produkter, der går af patent. Resultaterne må vi se komme.

Leo Pharma leder efter lægemidler, der kan sikre virksomheden vækst i fremtiden. »Ikke-organisk vækst er en nøgleprioritet,« som de kalder det. Medicinalkoncernen leder derfor efter attraktive virksomhedsopkøb. Øverst på ønskesedlen står lægemidler til behandling af hudsygdomme.

Biotekselskabet milestone payments fra samarbejdspartneren Janssen.

Danske verdensnavne

Mange af de danske medicoproducenter sælger meget i USA, og en del af omsætningfremgangen må nok tilskrives stigningen i dollarkursen sent sidste år.

Coloplasts omsætning er de seneste fem år er vokset seks procent, men væksten er gået en smule ned i tempo. Coloplast forventer lavere vækst og indtjening i det kommende regnskabsår på grund af problemer i Storbritannien og USA. Coloplast er i øjeblikket forhindret i at gennemføre kampagner for sine stomiposer og katedre sammen med sine distributører, fordi det amerikanske justitsministerium er i gang med at kulegrave markedsføringen direkte over for patienterne.

På verdensplan sidder danske William Demant, GN Resound og Widex på knap halvdelen af markedet for høreapparater.

GN Resound er kommet på fode igen og præsterer nu næsten lige så godt som storebror William Demant. Widex har fortsat problemer. Bedste indtjening har 3Shape, der producerer software til tandlæger og høreapparat­industrien. Selskabet har endda også branchens højeste vækst.