Med en gulerod til de bedste

En virksomhed uden mennesker er ingen virksomhed. Det måtte Randers Tandhjulsfabrik A/S sande, da der først i 1990''erne

var milevidt mellem de motiverede ansøgere til virksomhedens lærepladser. Alle unge ville tilsyneladende arbejde med

IT.


I dag har en aktiv uddannelsespolitik rettet op på det billede, og adm. direktør, Søren Fischer, kan

igen konstatere, at et firma ikke nødvendigvis skal hedde noget med "dot.com" for at tiltrække unge.


-

I virkeligheden er der jo IT nok i en jernindustrisvirksomhed. Vi bruger det til noget konkret, og kan vi få kommunikeret det

ud til de unge, skal de nok komme. Problemet i dag er, at med mindre de unge har forældre, der arbejder i industrien, tror de,

man står i et stort, beskidt hul og arbejder. Derfor tog vi fat på at vende det billede, siger Søren Fischer.


Virksomhedens

75 ansatte har fået mere liv om ørerne efter, at Randers Tandhjulsfabrik i bogstaveligste forstand valgte at slå

dørerne op til den skole, hvor alle kommunens 10.klasser er samlet. Ved at adoptere eleverne har en stor gruppe unge uddannelsessøgende

fået et grundigt indblik i, hvad det vil sige at arbejde i industrien.



En nødvendighed

Søren Fischer

betegner en unge-strategi som nødvendig, hvis virksomhederne vil gøre sig håb om de unges arbejdskraft. Selv mener

han, at virksomhedens lærlingesituation er inde i god spiral efter i en årrække at have forsømt at tænke

i sin anseelse blandt unge.


- Randers er en by som alle andre. Det betyder, at dygtige folk går sammen med dygtige, men

også det omvendte. Siden vi fik fat i et par dygtige lærlinge, er det rygtedes, at vi gør noget for vores lærlinge,

og vi har ikke manglet kvalificerede ansøgere, siger Søren Fischer.


Da en lærling fik sølvmedalje

ved sin svendeprøve, og derefter besluttede sig til at læse til ingeniør, tilbød virksomheden at lette

hans studietid med 1.500 kr. om måneden, hvis han vil komme tilbage i et-to år.