Mathed blandt blomsterproducenter

Læs mere
Fold sammen
Der var ikke mange opmuntrende ord i den beretning, som de danske blomsterproducenters formand, Kaj Jørgensen, onsdag holdt

på Hotel Nyborg Strand på foreningens generalforsamling.



Formanden kunne konstatere, at mens den hollandske blomstereksport

i 2003 steg med 11 pct., så gik den danske eksport tilbage med 3,3 pct.



- Det er svært at blive ved med at acceptere,

når tendensen har været den samme i flere år, den danske produktion er ikke blevet tre pct. mindre, så det

er danske varer, der ikke er blevet solgt, sagde Kaj Jørgensen bl.a. Han kunne så oplyse, at tendensen fortsatte i januar

i år og varslede nye initiativer fra gartnernes side. Bl.a. er en række gartnere begyndt at sælge deres produkter

uden om de traditionelle danske salgsselskaber, hvor især gartnernes eget selskab, GASA Group, oplever omsætningstilbagegang

i disse år. I stedet sælger flere og flere danske producenter deres produkter direkte på de hollandske auktioner

eller til hollandske grossister.



- Vi vil naturligvis fortsat større initiativer, som kan styrke det danske salg, for

det vil være til alles fordel, sagde Kaj Jørgensen. - Men som ansvarlige virksomhedsledere kan gartnerier ikke blot sidde

og se på stagnation og tilbagegang i salget, vi er nødt til at gøre noget. Blomstergartnernes formand sagde i

en for branchen uhørt hård tone, at enkelte medlemmer af AfP, som er salgsselskabernes organisation, "risikerer

at marginalisere sig selv ved, at de presser gartnerierne til at finde andre afsætningskanaler". Kaj Jørgensen kunne

konstatere, at hans forening det seneste år har fået otte medlemmer færre og nu er nede på 297 gartnerier,

men kunne samtidig oplyse, at der fortsat er 2,6 mio. kvadratmeter væksthus i Danmark med blomsterproduktion. Som afslutning

på sin beretning glædede Kaj Jørgensen sig over, at GASA Group nu ændrer sin organisation og lægger

op til etableringen af et fælles logistikcenter for hele branchen i løbet af få år vest for Odense.



-

Det er positivt, at der er et stigende behov for potteplanter i Europa, det viser hollændernes fremgang jo, og det bliver ikke

mindre, når de nye lande i øst kommer med i Europa fra i år, sluttede formanden af.