Økonomien i din pensionisttilværelse afhænger langt hen ad vejen af, hvilket pensionsselskab du eller din overenskomst har sendt dine penge hen til. Der er massive forskelle på pensionsselskabernes evne til at få dine penge til at yngle, viser en ny opgørelse over afkastene.
Den er foretaget på baggrund af de såkaldte livscykluspensioner til markedsrente, som langt de fleste danskere overgår til at bruge, og som den samlede formue langsomt siver over til. Pensionstypen tilpasser sig løbende kundens alder, og opgørelsen er foretaget med middelrisiko og med 15 år til pensioneringen.