Mario Draghis gode sommer

Fredag udsender Eurostat tal for væksten i de 19 eurolande. De ventes at vise en pæn vækst i de fire største lande, så trods krise i Grækenland har sommeren været mindre dramatisk for europæisk økonomi end de seneste fire år.

Præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, kan glæde sig over fremgang i væksten i de fire største eurolande Spanien. Tyskland, Frankrig og Italien. Foto: Daniel Roland/AFP Fold sammen
Læs mere

Formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), italienske Mario Draghi, har efter alt at dømme haft en god og afslappet sommerferie i år. For første gang – siden han i efteråret 2011 trådte til som ECBs øverste chef – er der nu klare tegn på, at det begynder at gå bedre i Europa. Det er tilmed alle de fire største eurolande, nemlig Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, der er inde i en god gænge med positiv vækst.

Fremgangen stimuleres af det store dyk, som euroen har taget over for både den amerikanske dollar, den japanske yen og den kinesiske yuan. Men også af oliepriser under 50 dollar per tønde, en historisk lav rente og en yderst beskeden inflation, der øger reallønnen i mange lande.

Medvinden vil efter alt at dømme fortsætte et godt stykke tid endnu, fordi ECB for tiden pumper enorme summer ud i europæisk økonomi. Det sker med de massive opkøb af især obligationer for 60 milliarder euro om måneden, der efter planen mindst skal fortsætte frem til september næste år.

På gloende pæle

Den præcise måling af hvor høj farten var i de 19 eurolande i andet kvartal, kommer Eurostat med et bud på fredag. En fremgang på 0,4 procent i forhold til kvartalet før er ventet, og dermed er det nu ni kvartaler i træk, at væksten har været positiv.

Med andre ord står de 19 eurolande i en markant bedre situation end i sommeren 2012, hvor alt stod på gloende pæle, og Mario Draghi udtalte de efterhånden berømte ord om, at han ville gøre, alt, hvad der er muligt eller »whatever it takes« for at holde sammen på euroblokken.

Men kun ét år senere stod hans eget italienske hjemland midt i den længste recession siden Anden Verdenskrig, og i sommeren 2014 begyndte Mario Draghi for alvor at lufte muligheden for at gennemføre de kvantitative lempelser med enorme opkøb af obligationer og andre værdipapirer, der blev indledt ved årets begyndelse.

Spanien som frontløber

Spanien er tilmed blevet frontløber inden for euroområdet, efter at landet så sent som i 2012 måtte bede om økonomisk hjælp til deres udpinte banker. I første kvartal voksede den spanske økonomi således med hele 0,9 procent i forhold til kvartalet før og med 2,6 procent, hvis det ses i forhold til samme periode året før. Det er mere end dobbelt så meget som i alle eurolandene under ét og den største fremgang i mere end otte år. De gode takter ventes tilmed at være fortsat i andet kvartal.

Tyskland, der er Europas klart største økonomi, nyder godt af den laveste arbejdsløshed siden genforeningen i 1990, hvorfor den tyske centralbank Deutsche Bundesbank venter, hvad de selv kalder en »ganske robust« vækst i år. I andet kvartal er der udsigt til et plus på 0,5 procent i Tyskland.

I Italien har premierminister Matteo Renzi lovet skattelettelser for at stimulere væksten, og her ventes en vækst på 0,3 procent i andet kvartal. Også Frankrig kan nu fremvise fire kvartaler i træk med stigende økonomisk aktivitet. Så alt tyder på, at det går fremad i de store eurolande trods problemerne i Grækenland.

Fremgangen fortsætter

Også i begyndelsen af tredje kvartal ser det ud til, at euroområdet har været inde i en god gænge, hvis det bedømmes ud fra de nøje overvågede indeks for udviklingen i industrien og servicefagene.

Inflationen er godt nok fortsat noget lav, og lå i juli uændret på 0,2 procent. Det er milevidt fra ECBs mål, der hedder tæt ved to procent. Men den særlige kerneinflation, som ikke medregner de seneste store prisfald på energi og fødevarer, er oppe på 1,0 procent, hvilket er den største stigning i 15 måneder.

Centralbankchef Bostjan Jazbec fra Slovenien, der også sidder i ECBs styrelsesråd, ser dette som tegn på, at de igangværende opkøb af obligationer virker.

»Der er ikke behov for andre værktøjer eller flere tiltag lige nu, hvor vores stimulanser helt tydeligt virker efter hensigten,« udtalte han 5. august.

ECB har indtil videre sagt, at de vil opkøbe obligationer indtil udgangen af september næste år. Men det kan meget vel tænkes, at opkøbene forlænges også efter dette, og der kommer en anden og måske også tredje runde med opkøb, som det også er set i USA. Senere på ugen udsender ECB et referat fra deres styrelsesmøde 16. juli, som sandsynligvis vil bekræfter at alt forløber som planlagt og efter hensigten.

Draghi på ferie

Men Mario Draghi har næppe kunne slappe helt af i sommerferien. Det er kun en måned siden, at der seriøst blev talt om, at Grækenland måtte træde ud af euroen. Den tidligere dramatik omkring Grækenland ser dog for en stund ud til at være forsvundet, men den er næppe forbi. Alene i sidste uge faldt de græske banker med 60 procent på børsen i Athen, og flere vurderer stadig, at Grækenland på længere sigt er i fare for at ryge ud af euroen. Så selv om der lige nu er nogenlunde roligt, vil efteråret sandsynligvis blive ganske travlt for Mario Draghi.

Kina er også inde i en slags afmatning, hvilket især kan skade Tyskland. Forude venter også et valg til det spanske parlament, der risikerer at skabe samme slags problemer for eurolandene, som blev set efter det græske valg, hvor befolkningen afviste reformer og store sparepakker.