Mangel på tillid er med til at udsulte børsen

At medicoselskabet Reapplix er det eneste rigtigt nye selskab på børsen i år er skuffende. Tilliden mellem udbydere og aktiekøbere er ikke, hvad den burde være. Den må de finansielle rådgivere tage på sig.

OW Bunker er meget mere end en enkeltstående børsskandale med tab af milliarder. Det har også øget mistilliden mellem børsudbydere og investorer - derfor ser vi så få nye børsnoteringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Psykologi spiller en stadig større rolle, når en virksomheds aktier skal prisfastsættes ved børsnoteringer.

Børs-entreen er en uhyre svær balancegang mellem profitten til de gamle aktionærer på den korte bane og stabile afkast til de nye aktionærer i fremtiden. Det er ikke en eksakt videnskab, men i høj grad også baseret på psykologi.

Ser man på de seneste ti års nynoteringer i Danmark, synes der at være overraskende mange fejlskud. Overraskende, fordi børsnoteringer er blevet så stor en business for finansielle rådgivere, banker, advokater, revisorer med flere, at man skulle tro, at arbejdet med børsnoteringer var blevet professionaliseret i en grad, så alt for mange fejlskud kunne undgåes.

»I et svagt øjeblik kan man få den tanke, at rådgivere tænker mere på egne honorarer frem for virksomhedens ve og vel«


I et svagt øjeblik kan man få den tanke, at disse rådgivere i højere grad tænker på egne honorarer frem for virksomhedens ve og vel i fremtiden, og glemmer at opbygge en tillidsbaseret aktie. Tilliden til forventningerne til fremtiden og tilliden til, at den bestyrelse og direktion, der er sat ind, kan levere, hvad der er blevet lovet.

En tordnende succes – og en tillidsdræber

Lad os tage de seneste ti års største succes og største fiasko.

Energikoncernen Ørsted gik på børsen i 2016 til kurs 235, i dag er kursen steget til 625, og der er over få år skabt merværdier på børsen for 150 mia. kr. En tordnende succes.

I den anden ende findes skandalen OW Bunker. Aalborg-virksomheden gik på børsen i 2014 med en aggressiv børsnotering. Efter blot syv måneder væltede skeletterne ud af skabene, OW Bunker gik konkurs, og i dag er selskabet, dets ledelse og dets rådgivere hvirvlet ind i retssager i flere milliarder kroner-klassen. En tillidsdræber af rang.

Mellem disse to yderpunkter er der en række nynoteringer af forskellig kvalitet. På den positive side Netcompany, ISS og Genmab (revitalisering.) På negativsiden Matas, Scandinavian Tobacco og splitaktien Maersk Drilling – og så i øvrigt nynoteringer derimellem, som i en festlig stund kan siges at have fulgt den generelle udvikling på aktiemarkedet.

Nu kommer et nyt spændende selskab, medicoselskabet Reapplix, med et særligt plaster, som spås en stor fremtid. Rollemodellen for alle biotek- og medicoselskaber er selvfølgelig Genmab. Det hører dog med, at selskabet måtte igennem en årrække med dramaer, nedture og ledelsesudskiftninger, før det blev godt.

På børsen med tordnende underskud

Det særlige ved selskaber som Reapplix er, at de kommer på børsen med tordnende underskud. Der brændes enorme millionbeløb af i forbindelse med forskning og udvikling af en særlig idé. Her handler det i den grad om at have tillid til ledelsen. Brager et selskab som Reapplix igennem og lykkes med sin »opfindelse«, er gevinstmulighederne fremover mange gange indskuddet.

Reapplix har en fordel med sine nuværende aktionærer, nemlig Novo Holdings, Seed Capital og Vækstfonden. Hovedaktionærer, som må forventes at foretrække en fornuftig, stabil udvikling i aktien på den lange bane, og derfor ikke behøver at presse aktieprisen ved børsnoteringen mere, end godt er.

Det hører dog med, at en lang række små og mellemstore biotekselskaber ender som store skuffelser.

Det forholdsvis nye i industrien for nye børsselskaber er, at det i dag i høj grad er kapitalfonde, som skyder selskaber af ved at lade dem børsnotere. En undersøgelse fra Carnegie viser, at af de 138 børsnoteringer i Norden i tiåret 2007 til 2017 var de 54 kapitalfondsejet. Ser man på markedsværdier, var kapitalfondenes andel endnu større.

Kapitalfonde kan være et vigtigt og dygtigt bindeled, når en virksomhed skal transformeres fra et forretningsområde til et andet, eller hvis virksomheder skal bringes fra en liga til en højere liga med mere volumen. Risikoen ved kapitalfondsejerskab er dog, at man med sådanne børsnoteringer tænker relativt kortsigtet.

Set med investorøjne, hvad enten man er pensionskasse eller privat investor, handler det således i høj grad om at have tillid til de aktører, der bringer et selskab på børsen. Altså ejere, ledelse og i høj grad også de finansielle rådgivere ved børsnoteringen.

Derfor er psykologien så vigtig en medspiller ved en succesfuld børsnotering.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Rollemodellen for alle biotek- og medicoselskaber er selvfølgelig Genmab«