Mangel på bier skader råvareproduktionen

Læs mere
Fold sammen

Flere virksomheder står foran en mangel på råvarer, efter at bibestanden er faldet på verdensplan, advarer en ny rapport.

Det skriver The Independent.

Den nye rapport, der er udarbejdet af FN, University of East Anglia og Cambridge University viser, at mere end en tredjedel af bestanden af vilde bier og sommerfugle risikerer at uddø, hvilket truer råvaremarkedet, da omtrent tre fjerdedele af alle afgrøder på verdensplan er afhængige af bestøvning.

Flere store virksomheder, heriblandt Asda, the Bodyshop, Mars og Pepsico, har meldt ud, at de har svært ved at gøre noget ved problemet, da der er usikkerhed omkring, hvilke afgrøder og regioner, der er ramt af faldet af bestøvere.

»Den rolle, bestøvere spiller, være det bittesmå dansemyg til kakao eller egern til kokosnødder, er ikke ordentligt forstået og kan blive taget for givet,« siger Jos van Oostrum, der er direktør for bæredygtige løsninger hos Mars, til The Independent.

Mangel på råvarer skader ikke kun produktionen af madprodukter, men også producenter af skønhedsprodukter.

FN vil introducere nye industristandarder og -politiker, der skal beskytte dyr og insekter, der bestøver, for at værne om den fremtidige produktion af råvarer.