Mange usikre elementer i Junckers vækstplan

Analyse af Jakob Ussing, Berlingskes korrespondent i Bruxelles. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det lykkedes med tirsdagens præsentation af et katalog på ca. 2.000 projektideer ikke EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank at kaste meget lys over succespotentialet i deres store fælles investeringsplan, der skal være med til at trække Europa ud af krisen og skabe flere end en million job over de kommende tre år.

De mest centrale spørgsmål er fortsat ikke blevet besvaret, og kun få af dem vil blive besvaret over det næste halve år, hvor usikkerheden derfor fortsat vil omgive planen, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker har defineret som afgørende for tilliden til EU som svaret på Europas problemer.

1. Hvordan udvælges projekterne?

Grundideen i investeringsplanen er, at gode projekter, der indtil nu har manglet finansiering, ved hjælp af et kvalitetsstempel fra EU og en tabsgaranti på en beskeden del af projektet skal kunne tiltrække private investorer. Hovedkriterierne for udvælgelsen vil desuden være, at de kan skabe »europæisk merværdi«, og at de er »økonomisk levedygtige«. Allerede med de kriterier er en stor portion af de 2.000 projekter dumpet. EU-Kommissionen understreger, at der mest er tale om et idékatalog, som landene har meldt ind, og at nye projekter kan komme til.

2. Bliver danske projekter omfattet?

Sandsynligvis kun i beskedent omfang. Den danske del af listen rummer som beskrevet i tirsdagens Berlingske langt overvejende transportprojekter, herunder Femern-forbindelsen, som den danske stat selv vil finansiere. Den danske stat kan låne penge så billigt, at det typisk vil gøre projekterne dyrere at få private medinvestorer. Femern ville således sandsynligvis få en højere brugerbetaling med private medinvestorer. Til gengæld kan staten i nogle projekter ønske, at private investorer tager en del af risikoen, præcis som argumentet var for at få Goldman Sachs med ind i DONG Energy.

3. Hvem skal vurdere projekterne?

Der bliver nedsat en investeringskomité, som får den enorme opgave med at teste projekternes levedygtighed, behov for finansiering samt deres værdi for Europa. Den Europæiske Investeringsbank har stor erfaring med projektvurderinger og kommer til at spille en central rolle. Det er stadig uvist, hvem der kommer til at sidde i investeringskomiteen, og hvordan den skal udpeges, men det bliver »rigtigt professionelle« investeringsfolk.

4. Hvor mange penge er der?

Den nye fond med navnet Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer får kun en ganske begrænset startkapital, som dels findes i det eksisterende EU-budget, dels kommer fra Den Europæiske Investeringsbank. I alt omkring 156 mia. kr., som skal bruges til tabsgarantier på mindre dele af de udvalgte projekter. Ideen er, at en delvis tabsgaranti kan fjerne nok risiko til at få private investorer til at poste ophobet kapital i projekterne. EU-Kommissionen regner med, at det kan femtendoble beløbet, så der kommer investeringer for 2.350 mia. kr. over de kommende tre år. Kritikerne kalder det ønsketænkning.

5. Hvor store garantier kan projekterne få?

Der er endnu ikke sat et loft for, hvor stor tabsgarantien i et enkelt projekt må være. Det diskuteres stadig. Men hvis den beskedne startkapital skal kunne femtendobles, er det svært at se mange projekter få tabsgaranti på en større del af projektet. Fonden vil til gengæld tage eventuelle tab før de private investorer og dermed også en større risiko. Det er et åbent spørgsmål, hvor mange projekter med en relativ høj risikoprofil i de hårdest ramte lande som Spanien og Grækenland, der vil få en tilstrækkelig tabsgaranti til at kunne tiltrække private investorer.

6. Hvor hurtigt kommer det til at gå?

Den Europæiske Investeringsbank og investeringskomiteen får mere end travlt, hvis fonden som planlagt skal være i luften i midten af 2015. Den nødvendige grundighed i vurderingen af projekterne betyder, at man på ingen måde kan have gennemgået 2.000 projekter.

Den Europæiske Investeringsbank vurderer i dag mellem 100 og 200 projekter om året alt efter størrelsen. Efter en første scanning af projekterne vil man derfor sandsynligvis udvælge omkring 100 oplagte projekter, som klart opfylder kriterierne og ikke burde få problemer med at tiltrække privat kapital. Det kan være inden for energiinfrastruktur på tværs af landegrænser.