Mange bydere til Maersk-oliefelt

Fem store olieselskaber inklusive Maersk Oli vil gerne have fat i Qatars største oliefelt og drive det sammen med Qatar Petroleum. Feltet bliver i dag drevet af Maersk og giver en ganske solid indtjening.

Foto: MOHAMMED DABBOUS.
Læs mere
Fold sammen

Der er rigeligt med store drenge, som gerne vil have fat i Qatars største oliefelt. Det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg skriver, at Chevron Corp., Royal Dutch Shell, Total SA, ConocoPhillips og Maersk Oil Qatar alle har budt på det store felt.

Feltet bliver i dag drevet af Maersk Oil Qatar, men licens på produktionen udløber til næste år.

Qatar Petroleum skulle have modtaget tilbud fra alle fem olieselskaber om at gå med i en aftale om drive Al-Shaheen feltet, der i øjeblikket producere 300.000 tønder om dagen. Kilderne til oplysningerne er anonyme.

Oliefeltet står for omkring halvdelen af Qatars olieproduktion. Landets daglige produktion er på 670.000 tønder, hvilket gør landet til den tredje mindste producent i de olieeksporterende landes organisation OPEC.

Feltet har i mange år været meget vigtigt for Maersk Oil og er begyndt at producere mere olie og give et større overskud end hele Maersk produktion i Nordsøen.