Mandag genåbner de græske banker

Mandag genåbner de græske banker, der har været lukket siden 29. juni.

Foto: YIANNIS KOURTOGLOU

Allerede torsdag lød det fra den græske regering, at bankerne ville åbne mandag, men dengang manglede den formelle godkendelse. Den er nu i hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trods genåbningen vil der stadig være forskellige former for kapitalkontrol.

Den nødfinansiering, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at hæve, skal sikre, at de græske banker ikke løber tør for kontanter.