I Kina har de mest kendte entreprenører og erhvervsledere stjernestatus på lige fod med skuespillere og sportsikoner. Wang Shi er en af dem. Hans portræt pryder gang på gang forsiden af blade og magasiner.

De mange artikler omhandler alt fra hans ledelsesfilosofi til, hvordan han besteg Mount Everest og læste japansk historie på Harvard i USA. Han stiller gerne op til interview og er blevet et symbol for den virksomhed, han står i spidsen for. Wang Shi er formand og stifter af ejendomsmastodonten Vanke, der sidste år kom ud med et resultat på omkring 18 mia. kroner og en omsætning, der steg med 33,6 pct. til 184 mia. kroner.

Målt på omsætning er selskabet dermed klodens største ejendomsudvikler af boliger. Vankes hovedkvarter ligger i den sydkinesiske by Shenzhen, hvor virksomheden i 1991 blev børsnoteret som en af de første i Kina.

Siden fulgte en børsnotering i Hong Kong. I begge tilfælde var Wang Shi arkitekten bag. Og i begge tilfælde allierede han sig med store institutionelle investorer, der lige siden har holdt sig i baggrunden uden at gøre for meget væsen af sig. Under hans ledelse er Vanke gået fra at være et datterselskab i en statsejet virksomhed til at være et af de mest værdifulde foretagender på det kinesiske aktiemarked.

Men om det er Wang Shi eller aktionærerne, der kommer til at bestemme selskabets fremtid, er et åbent spørgsmål. Noget så usædvanligt som et forsøg på en fjendtlig overtagelse udført af en privat kinesisk virksomhed har udløst en voldsom debat om, hvem der bestemmer i Kinas største børs­noterede selskaber.'

Sidste år begyndte det private forsikringsselskab Baoneng at købe store mængder Vanke-aktier både i Hong Kong og Shenzhen. Wang Shi og resten af ledelsen fornemmede, at noget var i gærde og suspenderede al aktiehandel. Det skete, fordi en større omstrukturering af Vanke var undervejs, lød den officielle forklaring. Inden da var Bao­neng allerede blevet Vankes største aktionær.

Bag kulissen var Wang Shi rasende. Ifølge kinesiske medier kaldte han på et internt møde Baoneng for barbarer, der er ude på at ødelægge Vankes ry i jagten på profit. Offentligt har han givet udtryk for, at et privat selskab ikke får lov til at sidde på aktiemajoriteten i Vanke.

Det går ikke i et socialistisk land som Kina, har han forklaret. I sidste måned lancerede ledelsen derfor en plan om en aktieudvidelse til en værdi af over 45 mia. kroner. En stor del af de nye aktier skal ifølge planen sælges til Shenzhens statsejede metroselskab, der derved overhaler Baoneng som den største aktionær.

Modtrækket fra Baoneng kom kort efter. Hele ledelsen i Vanke bør træde tilbage, og aktieudvidelsen bør aflyses, lød det fra forsikringsselskabet. Baoneng slog på, at værdien af Vankes aktier ville blive udvandet, og var tæt på at vinde nok støtte for sin sag. Wang Shi erklærede i sidste uge, at han var villig til at trække sig som formand. Det blev dog ikke nødvendigt. Vankes næststørste aktionær i form af konglomeratet China Resources kom ham til undsætning.

Men magtkampen er ikke aflyst af den grund. Efter et halvt års pause blev handlen med Vankes aktier genoptaget tidligere på ugen. Og igen stod Bao­neng klar med det store checkhæfte. På en enkelt dag købte Baoneng for halvanden mia. kroner aktier i Vanke, hvilket sendte selskabets ejerandel op på 24,9 pct. Samtidig har Baoneng offentliggjort planer om at sælge obligationer til en værdi af omkring 28 mia. kroner.

Hvad kapital i den størrelsesorden skal bruges til, har selskabet ikke meldt ud, men opkøb af Vanke-aktier er ikke et dårligt bud. Striden mellem Vankes ledelse og storaktionær bliver fulgt nøje i Kina, hvor beskyttelse af investorers rettigheder er et tilbagevendende emne. Kinas største aktieselskaber er typisk statsejede eller har statsejede virksomheder i ejerkredsen. Lykkes det for et privat selskab at tvinge sig til kontrollen over Vanke, vil det være en bemærkelsesværdig bedrift.