Magtkamp mellem små og store banker om minusrenter

Minusrenter sniger sig ind i flere og flere banker. Det kan få indlånere med milliarder og atter milliarder på bankbogen til at reagere. Sker det, vil det ændre banksektoren. Vinderne bliver de store banker, taberne de små og mellemstore banker.

Her er han så, minusrentemanden Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank. Andre banker ventes at følge ham, og dermed har han måske slået døren ind til en større reorganisering af hele den finansielle verden.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Der er en verden til forskel på nulrenter og minusrenter, uanset hvor små disse minusrenter er. Nok er nok, lige præcis her går grænsen. Stående over for begrebet minusrenter sker der et eller andet oppe i folks hjerner.

Én ting er at få nul procent i rente på sin opsparing. Det er surt. I realiteten udhuler det formuen efter inflation, men trods alt til at leve med i et nulrentesamfund. Noget andet er de stærke følelser hos de formuende bankkunder over, at man ligefrem skal betale for at få lov til at sætte penge i banken.

Det mener i hvert fald et stærkt overvejende flertal af de 1.000 formuende kunder, som Økonomisk Ugebrev Finans har fået svar fra i forbindelse med en undersøgelse om minusrenter. Hele 92 procent svarer, at de ikke vil betale minusrenter, men hive pengene ud af banken og finde andre placeringsmuligheder.

Interessant er det, at syv procent af dem ligefrem siger, at de vil hive pengene ud og enten putte dem under hovedpuden eller lægge dem i en bankboks.

»Taberne kan blive de små banker, vinderne de store banker.«


Økonomisk Ugebrev har regnet på, hvad det i yderste konsekvens kan være i rigtige menneskepenge. Gør de formuende bankkunder alvor af truslerne og flytter penge bort fra minusrentekonti, kan det betyde en historisk vandring af enorme milliardbeløb rundt i mellem bankerne – og ud af bankerne. Taberne kan blive de små banker, vinderne de store banker.

Samlet set står der 380 mia. kroner hos formuende kunder med over 750.000 kroner på kontoen. Men-men. Bankkunder er ekstremt loyale kunder, som skal piskes i mange år, før de end overvejer at flytte. Flytter dog blot en mindre del, kan det resultere i betydelige forskydninger.

Da Jyske Bank-chefen Anders Dam slog hul igennem ind til helt nyt, jomfrueligt land med minusrenter for indskud på over 750.000 kroner, også for privatkunder, kan han samtidig have åbnet en ladeport for et helt nyt spil på bankmarkedet og mellem bankerne indbyrdes.

Fortsætter Nationalbankens minusrentemiljø, må det forventes, at flere banker end foreløbig Jyske Bank (750.000 kroners grænse) og Sydbank (7,5 mio. kroners grænse) hopper på vognen og opkræver minusrenter.

Det kan resultere i en opslidningskamp mellem de store og små banker. Både Danske Bank og Nordea har foreløbig afvist at opkræve minusrenter for private. Det kan presse de små og mellemstore banker, der ikke har storbankernes fleksibilitet på finansieringssiden.

Faren er dog, at både store og små banker bliver ramt af minusrentevreden.

Den kritik mod bankerne kan resultere i, at den begyndende pengetrafik uden om bankerne tager til. Således at formuende indlånere og udlånere finder hinanden uden bankens medvirken. Foreløbig endnu i sin vorden, men der er flere digitale løsninger, som viser vækst. Eksempelvis portalen Flex Funding, hvor der kan forventes et afkast mellem seks og syv procent.

Man kan i et svagt øjeblik undre sig over, at de formuende bankkunder først reagerer nu, hvor minusrenter er blevet en realitet. Danskerne har sammenlagt over 900 mia. kroner stående i banken, og en stor del af dem står til nul procent i rente. Det tal er bare steget og steget de senere år.

Problemet for bankerne er ikke, at nogle få indlånskunder henter pengene ud eller flytter rundt på nogle få milliarder. Men tager trafikken til – på et tidspunkt, hvor tilliden til bankerne i øvrigt er helt i bund – kan det få uoverskuelige konsekvenser.

Der er vi ikke endnu, men det er for sent at reagere, hvis eller når pengene først er forsvundet fra bankerne.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Det er for sent at reagere, hvis eller når pengene først er forsvundet fra bankerne.«