Magtens modeuniform

Der findes en lang række forventninger til, hvordan magtfulde personer går klædt. Om slipset eller dragten er blå eller grå, er ikke så vigtigt. Det handler om de signaler om autoritet og respekt, der sendes.

Credit Suisse designated CEO Tidjane Thiam poses for photographers after a press conference on March 10, 2015 in Zurich after Credit Suisse announced that Thiam, currently chief of UK-based insurer Prudential, will take over as chief executive from Brady Dougan who will step down at the end of June. AFP PHOTO / MICHAEL BUHOLZER Fold sammen
Læs mere

Der foreligger helt specifikke forventninger til klassiske uniformer som politiuniformen, og de kan intuitivt medvirke til at skabe respekt og tillid, fordi uniformen legitimerer, at personen er berettiget til at bære det ansvar, der følger med den.

Vores indpakning sender signaler, og det gør den i alle fag. Derfor kan man også forholde sig til uniformering hos andre faggrupper end dem med de klassiske uniformer. Magtfulde positioner i erhvervslivet er ligesom hos politiet forbundet med autoritet, og uniformen bør have et seriøst udtryk, der ikke forstyrrer det ærinde, der følger med positionen. Et præsentabelt outfit, der signalerer ordentlighed og kvalitet, ses ofte udtrykt igennem ensartet påklædning som eksempelvis et klassisk jakkesæt eller en spadseredragt i nedtonede farver.

Beklædning kan udtrykke autoritet og tillid, men påklædningen er også en måde at vise respekt for de sammenhænge, man indgår i. Gør vi os umage med vores fremtoning, sender vi signaler om, at den sammenhæng, vi indgår i, og de mennesker, vi møder, er af betydning for os. Påklædningen bør være situationsbestemt. At være for pænt klædt kan være lige så utidigt, som at være for afslappet klædt. Signalerne bør tilpasses situationen, så påklædningen ikke er årsag til misforståelser og unødig støj. Det er især vigtigt at være opmærksom på, når vi møder andre kulturer. En detalje som manglende slips kan sende et signal om manglende respekt, så snart man rejser over den tyske grænse.

Uniformslooket er generelt under opblødning herhjemme. Stadig flere har droppet slipset, og den gængse tommelfingerregel om at vælge skørter i knælængde efterleves ikke i lige så høj grad som tidligere. I dag gør uniformen det ikke lige så godt alene. Mennesket under uniformen skal i fokus. Mennesket bag rustningen, som i sine handlinger, gestik og kommunikation skal udstråle en vis professionalisme og troværdighed.

Nedenfor viser vi eksempler på to, der formår at signalere professionalisme og samtidig tilføje lidt personlighed.

VARIATION: Robert Iger, Disneys topchef, varierer med held sin påklædning alt efter om han vil understrege det ansvarsfulde job eller opnå et afslappet look. 

Robert A. Iger, president and Chief Executive Officer of The Walt Disney Co. attends a media briefing in Glendale, Calfornia September 20, 2011 at which he announced a long-term agreement which will bring "Avatar" themed lands to Disney parks with the first at Walt Disney World in Orlando, Florida. REUTERS/Fred Prouser (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT BUSINESS SOCIETY) Fold sammen
Læs mere

Marissa Mayer, Yahoos topchef, bevarer det professionelle look uden at give køb på sin personlighed.

Professionel: Marissa Mayer, Yahoos topchef, bevarer det professionelle look uden at give køb på personligheden. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere