Lovforslag vil give nyt ekstraarbejde

Mange danske virksomheder skal i gang med at ændre ansættelseskontrakterne for deres ansatte. Det sker som konsekvens

af et lovforslag, der netop er taget under behandling i Folketinget.


Ansættelseskontrakter skal ifølge den nye lov

indeholde "alle væsentlige vilkår", som det formuleres i lovteksten. Hidtil har danske arbejdsgivere opfyldt

ti specifikke krav, når de skrev ansættelsesbrevene. Det er imidlertid ikke nok ifølge EU-retten. Grunden til den

nye lovgivning på området er, at det tidligere arbejdsministerium har implementeret et EU-direktiv forkert i den danske

lovgivning.


Det er advokat Peter Herskind fra advokatfirmaet Nebelong & Partnere, der har opdaget problemerne med de nye

regler. Han advarer mod mere administrativt bøvl for virksomhederne. I lovforslaget omtales de administrative og økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet som "meget beskedne". Den udlægning har Peter Herskind en sund skepsis overfor.


-

Hvis alle ansættelseskontrakter skal gennemlæses og i mange tilfælde have tilføjelser, er der tale om et

ressourceforbrug hos virksomhederne, som de næppe vil anse som beskedne. Mindre virksomheder vil formentlig relativt bruge flere

ressourcer på at opfylde kravene end de større. Endnu ved ingen præcist, hvad der skal stå i kontrakterne,

siger Peter Herskind.


Det punkt, der med sikkerhed skal nedskrives, er spørgsmålet om overarbejde. Grunden til det

nye lovforslag er nemlig, at der i Tyskland er faldet en dom, hvor en ansat nægtede at deltage i overarbejde med henvisning

til at ansættelseskontrakten ikke nævnte spørgsmålet om overarbejde.


Arbejdsgiveren kunne ikke fyre

medarbejderen, og sagen afslørede at den tyske lovgivning, i lighed med den danske, byggede på en fejlfortolkning af

EU-direktivet.


Peter Herskind ser usikkerheden omkring, hvad "alle væsentlige vilkår" er, som et væsentligt

problem for virksomhederne. Han forestiller sig, at det måske også vil omfatte projektarbejde og week-end-arbejde, men

har endnu ikke sikre holdepunkter.


Helt overordnet vurderer han, at ledelsesretten er under pres, fordi konsekvenserne af en

udetaljeret beskrivelse af alle væsentlige forhold formentlig vil blive tolket til ugunst for arbejdsgiveren. Domstolene vil ikke

længere falde tilbage på princippet om arbejdsgiverens ret til at lede arbejdet, når alle væsentlige vilkår

ikke er beskrevet punktligt.



Usikkerhed i ministeriet

I Beskæftigelsesministeriet hersker endnu større usikkerhed.




spørgsmålet om hvad "alle væsentlige vilkår" er, kommer følgende svar fra Einar Edelberg,

der er arbejdsretschef i Beskæftigelsesministeriet:


- Det er ikke godt at vide. Det har jeg ikke nogen idé om.


Han

vurderer, at konsekvenserne for virksomhederne ikke er voldsomme, fordi store dele af overenskomstområdet - måske 70 pct.

af alle ansatte - allerede har ansættelseskontrakter, der opfylder kravene. Det har Dansk Arbejdsgiverforening oplyst, forklarer

Edelberg, som erkender, at der kommer et vist element af adminstrative og økonomiske byrder for erhvervslivet, men vurderer

på den anden side, at erhvervslivet uden lovforslaget vil få en række sager ved EU-domstolen, der er endnu mere bøvlede

end arbejdet med ansættelseskontrakterne.


Regeringsforslaget forventes at blive vedtaget med bred tilslutning i Folketinget.