Lønnen står stille trods bugnende ordrebøger

Trods mangel på hænder i flere brancher holdes der igen på lønstigninger. Det kommer bag på økonomer.

Penge - 20190602212059528_org.
Lønmodtagere nyder ikke lige så godt af den økonomiske fremgang, som økonomer havde forventet. Ifølge den seneste lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening er lønningerne det seneste år i gennemsnit steget med 2,5 procent. Økonomer havde forventet omkring 3,5 procent i stigning. (Arkivfoto). Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Selv om der er gang i dansk produktion, og der flere steder er mangel på hænder, følger lønningerne ikke med.

Det skriver Politiken mandag.

Lønstigningerne er så små, at det kommer bag på flere økonomer - heriblandt Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit.

»Det går imod alle nationaløkonomiske naturlove, hvad vi ser nu,« siger han.

Ifølge den seneste lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening er lønningerne steget med 2,5 procent fra 1. kvartal 2018 til samme kvartal i år.

Ifølge Tore Stramer burde de gennemsnitlige lønstigninger være gået 3,5 procent op det seneste år, hvis de skulle følge teksten i de økonomiske lærebøger.

Det skyldes, at det går godt i Danmark med rekordhøj beskæftigelse, høj økonomisk vækst gennem en periode samt det laveste ledighedsniveau siden starten af 1970'erne, fortæller Tore Stramer.

»I sådan en situation ser man normalt, at lønningerne begynder at stige mere end tidligere. Den stabile lønvækst på 2,5 procent er faktisk forholdsvist lav med tanke på, hvor godt det går,« siger han.

Den udmelding bakker professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, op om.

»Det er, som om tillidsfolk og fagforeninger ikke rigtig har forstået, at vi ikke længere lever i en krisetid. De presser slet ikke arbejdsgiverne hårdt nok til at dele ud af deres voksende overskud,« siger han til Politiken.

Avisen har også talt med fagforeningen Dansk Metal, der har medlemmer, som arbejder inden for blandt andet industri, transport og it.

Her nikker cheføkonom Thomas Søby genkendende til, at medlemmerne har holdt igen på lønkravene.

Ifølge cheføkonom Tore Stramer bør man blandt andet kigge mod prisen på vores varer for en forklaring.

»Priserne på de varer, vi køber, er kun steget svagt de seneste år, og det betyder, at vores løn rækker længere, end den plejer. Derfor er det ikke nødvendigt for os at gå ned på arbejdet og bede om ekstra i løn,« siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) derimod mener ikke, at det er et korrekt billede, der bliver tegnet af situationen. Ifølge DA er reallønnen inden for foreningens område i gennemsnit steget 1,6 procent om året siden 2015.

Det er ifølge DA en højere reallønsstigning, end hvad der var under højkonjunkturen op til finanskrisen i 2008.

/ritzau/