Lønloft for direktører på vej

Formanden for det tyske corporate governance-udvalg vil lade generalforsamlingerne stemme om topledelsens løn. Herhjemme er det danske corporate governance-udvalg klar til at følge efter.

Medicinselskabet Novartis forargede aktionærerne, da det stod klart, at bestyrelsesformanden Daniel Vasella ville træde af med et gyldent håndtryk på 72 mio. schweiziske franc (ca. 440 mio. kr.). Forrige weekend vedtog vælgerne i Schweiz bl.a., at gyldne håndtryk bliver forbudt. Også i Danmark har debatten om toplønningerne taget fart. Fold sammen
Læs mere

Topdirektørernes privilegier er under angreb i Europas hjerte.

For få dage siden meddelte EU-Kommissionen, at den til efteråret fremlægger et lovforslag, der skal give aktionærerne magten over cheflønningerne; fremover skal direktionens løn vedtages i fuld åbenhed og offentlighed på generalforsamlingerne.

Nu er erhvervslivets egne moralske opsynsmænd i form af corporate governance-udvalgene parate til at stramme reglerne.

Formanden for det tyske corporate governance-udvalg, Klaus-Peter Müller, siger til Frankfurter Allgemeine Zeitung, at han godt kan forestille sig, at man overlader det til aktionærerne at bestemme lønningerne.

»Det ville jeg overhovedet ikke have noget problem med,« siger Klaus-Peter Müller, som selv er bestyrelsesformand i Commerzbank, Tysklands næststørste bank.

Herhjemme siger formand for Komitéen for god Selskabsledelse, det danske corporate governance-udvalg, at hun følger debatten og er åben over for at stramme corporate governance-reglerne.

»Vi har i forvejen en anbefaling om, at generalforsamlingen skal tage stilling til vederlagspolitikken. Dermed siger vi jo, at de rammer, der gælder for ledelsesaflønningen, bør vedtages af generalforsamlingen,« siger komiteens formand, koncernfinansdirektør Birgit Aagaard-Svendsen fra J. Lauritzen.

Dansk debat under udvikling

»Jeg har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, om der bør ske en yderligere skærpelse af anbefalingerne. Men det er klart, at vi i komiteen følger med i udviklingen og debatten, og vi vil naturligvis også vurdere, hvad der måtte komme fra EU på området. Det vil indgå i den igangværende justering af anbefalingerne.«

I Danmark er debatten om toplønningerne temmelig ny, men i Tyskland går den tilbage fra før finanskrisen, og Tyskland har i dag skrappere regler end os. I Danmark er den eneste lovregel, at man ikke må bruge incitamentsaflønning, uden at generalforsamlingen først har vedtaget nogle »overordnede retningslinjer«, og i corporate governance-reglerne anbefaler man, at disse retningslinjer lægger et eller andet loft over de variable dele af topchefernes løn.

Stemmer om aflønning

De tyske regler er skrappere. Tyskland fik i 2009 en Lov om Passende Aflønning – »Gesetz zur Angemessenheit der Vergütung«. Den siger for det første, at det er den samlede bestyrelse, altså inklusive medarbejdervalgte medlemmer, der skal stemme om direktionens aflønning; man kan ikke længere overlade sagen til et særligt undervalg. For det andet bestemmer loven, at generalforsamlingen kan vedtage en holdning til aflønningen. Men generalforsamlingens beslutninger binder dog ikke bestyrelsen.

Men man kan lige så godt give generalforsamlingen magten; det vil være det logiske at gøre, mener den tyske corporate governance-formand.

»En bestyrelse, der vedvarende handler imod generalforsamlingens ønske, vil ikke blive siddende længe,« siger Klaus-Peter ­Müller og konkluderer:

»På baggrund af praksis kan man godt diskutere, om vi ikke burde have bindende beslutninger i Tyskland«.