Løgstør bryder venturetørke

Storbyvirksomheder suger næsten al risikovillig kapital til sig, men i Løgstør findes eksemplet på, hvor venturepengene også kan gro.

Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omringet af grønne marker med græssende køer i udkanten af Løgstør befinder sig lidt af en sjældenhed på det danske erhvervslandkort. Klods op ad landevej 533 støder man på en virksomhed i det såkaldte udkantsdanmark, der har opnået venturekapital.

Carnad, der udvikler naturlige smagsvarianter til fødevareindustrien, er blandt de 39 virksomheder, der i første kvartal i år fik en økonomisk indsprøjtning af et ventureselskab og er dermed lidt af en mønsterbryder. For ser man på de typiske ventureinvesteringer, lander mere end 90 procent i hovedstadsområdet og på Sjælland, viser den seneste kvartalsanalyse fra ventureselskabernes og kapitalfondenes brancheforening, DVCA.


Carnads placering syd for Limfjorden er meget bevidst og en helt klar strategisk beslutning. Hvor langt de fleste videnstunge virksomheder vælger at gnide sig op ad forskningsfaciliteter og klynger, har Carnads direktør og stifter Johnny Koch prioriteret at lægge sig tæt på markernes mørke muld og Limfjordens bølger.

»Vores virksomhed ligger der, fordi den skal ligge der. Vi har tre kyllingeslagterier inden for 100 kilometer, en lang række opskæringsvirksomheder inden for overkommelig afstand og Løgstør er et område, hvor vi har adgang til en lang række friske råvarer, forklarer Johnny Koch.

De rigtige cases

Den risikovillige kapital styrer mod ambitiøse virksomheder, der på få år kan vokse sig store og give et enormt afkast. Det seneste år har flere danske virksomheder med venture-kapital i ryggen stjålet overskrifter ved at blive solgt for afsindige millionbeløb.

Men den slags succeshistorier er nærmest en umulighed for virksomheder, der ikke befinder sig i umiddelbar nærhed af en af de fire største danske byer og universitetsmiljøer. Det handler dog ikke om at virksomhederne i landets udkantsområder over en bred kam er uambitiøse eller ideforladte.

»Der findes masser af gode produktionsvirksomheder i udkantsområderne langt væk fra vidensinstitutionerne, men de er ikke interessante venturecases. For når du har med venture at gøre, handler det jo om risikovillig kapital. En fingerregel er, at investerer man i ti virksomheder, så er syv af dem rygende ruin-grupper. To af virksomhederne bliver derimod o.k. virksomheder, og så skal den tiende virksomhed være et homerun med et kæmpe afkast. Derfor investerer man ikke i solide virksomheder med stabil vækst. Man investerer i dem, der kan blive den næste Skype, Podio eller Fullrate, forklarer Jannick Nytoft, der er direktør for DVCA.

Sunde ingredienser

De virksomheder, som venturebranchen kaster sin kærlighed på, befinder sig primært inden for life science, der blandt andet dækker over bioteknologi og teknologi inden for medicinalindustrien. Næsten 65 procent af alle ventureinvesteringer ender ude hos virksomheder inden for det felt. Og de befinder sig i udbredt grad i hovedstadsregionen.

I Danmark har vi haft tradition for at være gode på netop det område. Det har skabt en industri, hvor der i en lind strøm bobler nye virksomheder frem.

Det er SEED Capital, der har investeret et betydeligt millionbeløb i Carnad. Det er sket ud fra en kalkule om, at her er der en gevinst at hente inden for en relativ overskuelig tidshorisont. Carnad indeholder flere af de ingredienser, som venturebranchen er på udkig efter. Det er en virksomhed med globale ambitioner, og den går dermed efter de internationale markeder med det samme. Ikke noget med at prøve sig af i Danmark.

For det andet er Carnads produkt noget nyt og patenterbart. For den nordjyske virksomhed har udviklet en måde at lave det, der minder om en koncentreret smagsfond af dyreknogler med et 70 procent lavere energiforbrug, end man normalt ville bruge. Og så har de ramt en global trend. For den økologiske bølge har skabt et behov for fødevarer, hvor forbrugerne ved, hvad der i. Og i dag er det sådan, at mange af de smagsstimulanser, der bliver proppet i pålæg og færdigretter, er kunstigt skabte. Carnads produkter er smag fra kyllingeknogler eller kalveben.

Tiltrækker penge

Carnad er altså eksemplet på, at en virksomhed godt kan tiltrække venturepenge uden for storbyen og uden at beskæftige sig med IT. Og det kan da også godt lade sig gøre at sende mere risikovillig kaptal ud i flere hjørner af Danmark, lyder det fra Søren Hougaard, der er adjungeret professor i innovation og iværksætteri ved CBS og forfatter til en bog om dansk venturekapitals historie. Forudsætningen er dog, at ventureinvestorernes fokus også kommer til at inkludere andre brancher, der er mere bredt repræsenteret i Danmark.

»Set i lyset af behovet for at skabe arbejdspladser, tror jeg, at der kommer til at ske noget fra politisk side. Man kan jo sige meget godt om IT-virksomheder, der bliver solgt for millioner, men de skaber meget få arbejdspladser i Danmark. Der er i højere grad brug for et fremstillingsfokus blandt risikovillige investorer, og det kan sprede pengene ud til virksomheder i hele Danmark, siger han.

Carnad i Løgstør har netop indgået aftale med Sveriges største burgerkæde og har kursen sat mod Tyskland, England, Kina og Korea.