LO og DA diskuterer barselsfond

Efter knap to døgns forhandlinger i Forligsinstitutionen er LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kommet så langt i forhandlingerne, at man har taget hul på diskussionen om den forkætrede barselsfond, erfarer Ritzau. Forhandlerne besluttede dog ved 23-tiden i aftes at holde en pause og mødes igen kl. 11 i dag.

Læs mere
Fold sammen
Det giver begrundet håb om, at der er så meget fremskridt i forhandlingerne, at parterne inden for de kommende dage vil være i stand til at fremlægge en skitse til et mæglingsforslag, som forligsmand Asbjørn Jensen kan sende til afstemning blandt lønmodtagerne.

Mæglingsforslaget skal samle op på de 35.000 lønmodtagere, der endnu ikke er omfattet af et overenskomstforlig, og sammenkæde de forlig, der allerede er indgået.

/ritzau/