LO beklager dybt deltidsaftale

LO-formand Hans Jensen beklager dybt, at der er skabt flertal mellem regeringen og Dansk Folkeparti om deltidsforslaget, som LO anklager for at være et indgreb i overenskomsterne.

LO konstaterer, at Dansk Folkepartis krav om, at ansatte ikke må tvinges ned på deltid ved ordrenedgang, ikke er nævnt i lovforslaget.

- Og hvad med godtgørelsen til dem, som uretmæssigt bliver fyret, fordi de ikke vil gå ned i tid. Det står der heller ikke noget om, siger Hans Jensen.

Han mener, at forslaget har uoverskuelige konsekvenser for arbejdsmarkedet og mener, at der er en overhængende fare for lovsjusk, fordi regeringens "ideologiske" forslag bliver hastet igennem.

/ritzau/