Lidt færre beskæftigede end ventet i USA

Fredagens amerikanske beskæftigelsesrapport overrasker svagt negativt.

Foto: DON EMMERT.
Læs mere
Fold sammen
Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget steg med 157.000 i januar, hvilket var lidt lavere end ventet. Det var helt konkret 8000 færre end ventet, da der blandt økonomerne var forudset 165.000 ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Tallene for de foregående to måneder blev dog revideret markant op. December-tallet blev oprevideret fra tidligere rapporteret 155.000 til 196.000. Novembertallet blev ligeledes opjusteret massivt til 247.000 fra tidligere 161.000.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 166.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 168.000. Decembertallet blev her oprevideret til 202.000 fra tidligere rapporteret 168.000.

Samlet steg arbejdsløsheden til 7,9 pct. fra 7,8 pct. Økonomerne havde ventet en uændret arbejdsløshed på 7,8 pct.

/ritzau/FINANS