Lettere og billigere energi til danske virksomheder

Skatteministeriet arbejder med lovforslag, så man undgår den nuværende trafik, hvor virksomheder først betaler energiafgifter, som efterfølgende refunderes til virksomheden. Dansk Energi er skeptisk.

Skatteministeriet er i øjeblikket i gang med forarbejdet til en lovændring, som skal gøre livet lettere og billigere for mange af de store energiforbrugende virksomheder.

En lang række af de energitunge virksomheder er af konkurrencemæssige årsager fritaget for at betale energiafgifter. I en række tilfælde er det energiforbrugets størrelse, som er den afgørende skillelinje.

I øjeblikket er systemet skruet sammen, så alle betaler energiafgifterne, som opkræves af det el- eller gasselskab, som driver det lokale net. Herefter får virksomhederne refunderet energiafgifterne fra Told & Skat.

I Skatteministeriet er man i øjeblikket ved at se på en såkaldt nettoafregningsmodel, så energiselskaberne på forhånd har registreret hvilke selskaber, der er fritaget for afgifterne, og så helt undlader at opkræve dem hos disse kunder.

Brancheorganisationen Danske Erhvervsgartnerforening har i årevis presset på for en nettoafregningsmodel, og konsulent Leif Marienlund ser frem til en lovændring.

»De nuværende regler er et cirkus, hvor man sender de samme penge frem og tilbage over bordet, og det er et likviditetstab for vores virksomheder,« siger han.

Medlem af Folketingets energipolitiske udvalg, Helga Moss (V), er varm fortaler for modellen.

»Systemet i dag er en likviditetsbelastning for konkurrenceudsatte virksomheder. Det trækker på deres kreditmuligheder, når de skal lægge pengene ud. Som jeg ser det, er bankerne de eneste, der taber på at ændre systemet. Ellers er der kun vindere,« siger hun.

Den udlægning er vicedirektør Vilhelm Mørup-Petersen fra elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, dog ikke enig i.

»Det vil give elselskaberne et likviditetstab, og det vil også betyde en række administrative omkostninger for elselskaberne, hvis man ændrer ordningen. Derfor er vi skeptiske ved en ændring, og kommer den, må de omkostninger, man påfører elselskaber, afspejles i de indtægtsrammer, som man fra politisk side fastsætter for netselskaberne,« siger han.

Vilhelm Mørup-Petersen peger på et andet forhold, som efter hans mening er en oplagt urimelighed i de nuværende regler.

De lokale netselskaber kan komme i klemme, hvis en storkunde krakker, fordi netselskaber via lovgivningen er pålagt opgaven med opkræve energiafgifterne. Fra det øjeblik fakturaen er udstedt, er det nemlig elselskabet, som er ansvarlig for, at afgifterne betales til staten. Også selv om kunden aldrig betaler.

Et forholdsvis aktuelt eksempel er Stålvalseværket. Her måtte det lokale netselskab betale de afgifter til staten, som var faktureret Stålvalseværket, men som aldrig blev betalt. Efterfølgende har Stålvalseværkets konkursbo kunnet få refunderet afgifterne, men disse penge indgår i boet, hvor netselskabet er ligestillet med samtlige øvrige kreditorer.