Lene Espersens nye højrehånd

Departementschef Michael Dithmer har ledet slagets gang og ført pennen i de intense forhandlinger om at redde den danske finanssektor.

Det er ikke hvem som helst, der kan hive en historisk aftale, som sikrer danske banker mod at gå bankeråt en masse og samtidig få bankerne til at finansiere hele milliardgildet selv i hus.

Men det lykkedes for den nyslåede økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i fællesskab sent søndag aften.

Bag enhver minister står imidlertid som bekendt en hær af embedsmænd, og den embedsmand, der rager højest op som arkitekten bag den historiske danske redningsplan, er uden tvivl Økonomi- og Erhvervsministeriets næsten to meter høje departementschef Michael Dithmer.

Det er dog ikke den fysiske højde, det handler om her, men derimod en mand, der hører til i den absolutte top i den diskrete embedsmandsverden på linje med de øverste embedsmænd i Stats- og Finansministerierne.

I 13 år har Michael Dithmer siddet med helt tæt på magten som departementschef for intet mindre end tre vicestatsministre. Han begyndte i 1995 hos den daværende økonomiminister Marianne Jelved (R), der hentede ham fra Finansministeriet. I 2001 rykkede han med, da Venstre og Konservative valgte at slå Økonomi-, Erhvervs-, Bolig- og Energiministeriet sammen til et superministerium under ledelse af Bendt Bendtsen (K), og intet tyder på, at Dithmer forlader sin post, efter at Lene Espersen er rykket ind i ministerstolen.

Tværtimod forlyder det internt i ministeriet, at kemien mellem den økonomuddannede Espersen og hendes nye højrehånd er helt i top.

Kompromissets mandDen 54-årige Michael Dithmer har et ekstremt godt kendskab til finanssektoren, som har hørt under hans resortområde siden 1995 og blandt andet har placeret ham som næstformand for Nationalbankens bestyrelse, hvor Niels Bernstein er direktør. Frem til 2005, hvor Bernstein skiftede fra departementchef i Statsministeriet til Nationalbankdirektør, kørte Dithmer og Bernstein parløb i spidsen for centraladministrationen.

Samtidig har Michael Dithmer de egenskaber, der skal til for at hive en aftale i hus i en presset situation, hvor bekymrede politikere, nervøst svedende bankfolk og kritiske pensionsforvalterede har defileret ud og ind ad Lene Espersens kontor.

- Han er vedholdende. Han er god til at få enderne til at hænge sammen og ser, hvor de acceptable kompromismuligheder ligger. I denne her situation har han skullet balancere mellem private virksomheder, regeringen, Finanstilsynet og Nationalbanken, og så handler det om at kunne få dem til at se deres egen fordel i en løsning. Det er en kunst, han mestrer, siger hans tidligere politiske chef Marianne Jelved.

Som minister har Jelved dog også haft sine diskussioner med Dithmer.

- Han har ind imellem kunnet være irriterende vedholdende, nærmest stædig, når han mente, at jeg var på gale veje. Så blev han ved, til han mente, at jeg var tilbage på sporet igen. Det har hjulpet mig mange gange, siger Jelved med et grin.

Andre betegner ham som den klassiske, diskrete embedsmand. Han har ikke behov for at profilere sig og tage æren for resultaterne, og det gør det nemmere at få en løsning igennem.

Redningsplanen er formentlig den hidtil vigtigste politiske aftale i Dithmers karriere, men også aftalen fra 2003 om Nordsøolien, der får milliarderne til at flyde ind i statskassen, betegnes som et af Dithmers hovedværker, hvor hans kreative evner til at finde løsninger kom til udfoldelse.

Hans diskretion betyder også, at han været godt og grundigt ked af det ry, han har fået blandt politikere og embedsmænd som »Bendtsens ildtapparat«, der holdt politimanden Bendtsen oppe, når talen faldt på de tekniske svære emner, som ministeriet beskæftiger sig med.

Privat betegnes Michael Dithmer som glad og humoristisk. Han er gift med en anden indflydelsesrig embedsmand, Charlotte Münter, der er direktør i Økonomistyrelsen.