Lederen ramte plet

Læs mere
Fold sammen
ErhvervsBladets leder "Sats på de vilde" fra den 20. januar rammer mig meget, fordi jeg selv er iværksætter

og forinden var lykkelig lønmodtager (12 år i en bank).



Sammen med min hustru startede jeg i 2001 virksomheden Skagenfood.dk.

Min erfaring er, at hverken statsstøttemidler eller diverse uddannelsesordninger er vejen frem, hvis vi vil have flere iværksættere

i Danmark. Støtteordninger forstyrrer nærmere billedet og er lettere samfundsskadelige. De opdrager jo én til

at tænke på, hvordan jeg kan få mest ud af de offentlige kasser.

Ligesom humlebien

De fleste iværksættere,

jeg kender, har været tændt af den hellige ild og troen på det umulige. Ligesom humlebien. En egenskab, som jeg

mener, kan læres et vist stykke hen ad vejen. Flere oplevelser var for mig afgørende for at springe ud som selvstændig,

men især én oplevelse har været helt afgørende og sat sig dybe spor hos mig.



I forbindelse med MBA

studie ved Handelshøjskolen i København var vi i 1999 på tur i Californien og besøgte uddannelsesinstitutioner

og flere af virksomhederne i Silicon Valley. Der var højt til loftet og ånden og stemningen var, at alt var muligt. Og

holdningen var, at en mand, der er gået ned med sin virksomhed, er et større aktiv end en mand, der kun har oplevet fremgang.





Resultatet at en uges intensiv prægning af mig og min mentalitet var, at jeg blev tændt af den hellige ild. Jeg

vidste nu, at jeg før eller siden måtte prøve at etablere egen virksomhed. At forfølge et mål og

en vision og skabe noget der ikke var der i forvejen. På det tidspunkt havde jeg ingen idé om, hvordan jeg skulle etablere

egen virksomhed, eller hvad det skulle være. Jeg vidste bare, at det skulle prøves. For omkostningerne ved ikke at prøve

ville være større end ved at undlade.



I Danmark er der en stærk kultur for, at enhver risiko skal sættes

i forhold til muligheden for afkast. De fleste iværksættere ville aldrig være gået igang, hvis de havde lavet

denne kalkule.

Sagde gode job opBetina og jeg sagde to gode job op, flyttede sammen med vores to piger til den anden ende

af landet (fra Frederiksberg til Frederikshavn) og fik vores løn reduceret til en tredjedel.



Vi gjorde for at udleve

en drøm, som adskillige potentielle investorer i parentes bemærket havde dømt ude. Men det var ikke afgørende,

og det rokkede ikke ved projektet.



Min idé er, at de danske uddannelsesinstitutioner, og alle, der gerne vil fremelske

entrepreneurship i Danmark, skulle investere i Californien og sende ugentligte fly afsted med studerende fra universiteter og handelshøjskoler

og give dem en mental indsprøjtning af entrepreneurship, som ingen støtteordning kan konkurrere med.