Med sit slående ydre, sit kilometerlange CV og sit formidable kontaktnet har Lady Barbara Judge i årtier sprængt sig vej gennem hvert eneste glasloft, hun er kommet i nærheden af.
Men gemmer der sig i virkeligheden en hykler, en tyran og en racist bag det næsten porcelænsdukkeagtige udseende? Eller er hun nu blevet offer for et udspekuleret forsøg på karaktermord orkestreret af bitre rivaler?
Der kunne brygges et Hollywood-drama på det forløb, der i sidste uge fik den 71-årige britisk-amerikaner til at trække sig som formand for den britiske ledelsesorganisation Institute of Directors. Det skete, efter at en intern rapport rettede anklager mod Lady Judge, der kan sætte et grimt punktum for en ellers imponerende karriere.
Anklagerne går blandt andet på, at hun er kommet med diskriminerende udtalelser om sorte og gravide kvinder, at hun har opført sig tyrannisk over for sine medarbejdere, og at hun har misbrugt sin position til at fremme egne interesser.
Hele forløbet har samtidig sat et uheldigt lys på en organisation, hvis formål netop er at fremme god ledelsesskik.
Det bliver ikke mindre dramatisk af, at rapporten blev lækket til de britiske medier allerede aftenen før et fem timer langt bestyrelsesmøde, hvor både Lady Judge, hendes næstformand og et øvrigt medlem af bestyrelsen endte med at gå af.
I sin opsigelse, der også blev sendt til en række medier, kritiserer hun selv en »konspiratorisk« proces og anklager »en ondsindet række enkeltpersoner« for at underminere hendes »progressive dagsorden«, der har fokus på at fremme kvinder og unge iværksættere.
Barbara Judge har i mange år været kendt for at bestride flere ledelses- og rådgivningshverv, end det synes fysisk muligt på tværs af jordkloden og i snart sagt enhver branche. Enkelte gange har der også været skeptiske røster om, hvorvidt hun har haft så mange poster, at hun reelt ikke har haft tid nok til dem alle.
12 dages barselsfri
Samtidig har hun udtalt sig markant om kvinders adgang til at gøre karriere og blandt andet erklæret sig som modstander af en lang barselsorlov. Selv tog hun præcis 12 dage fri, da hendes søn blev født.
Mindst lige så kendt har hun været for sit karakteristiske ydre med altid perfekt opsat hvidblondt hår og den foretrukne uniform med sort dragt og højhalset hvid skjorte med flæsekrave.
»Jeg vil have, at folk bliver så ligeglade med, hvordan jeg ser ud, at de bare hører efter, hvad jeg siger,« sagde hun i 2014 til Financial Times.
Til samme avis udtalte hun også, at hendes ambition var at »dø ved mit skrivebord«, og at hendes største mareridt var ikke at kunne arbejde, indtil hun bliver 87 – den alder hendes mor havde, da hun stoppede med at arbejde.
Men det er altså ikke længere skrivebordet i Institute of Directors, hun bliver siddende ved.