»Lave lønninger er ikke løsningen«

Udflytning. De danske industriarbejdspladser forsvinder i tusindvis til billigere lande. Alligevel går formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, kategorisk imod lavere løn til industriarbejderne. Bedre uddannelse, tættere samarbejde og en erkendelse af, at Danmark ikke kan skabe nye store arbejdspladser, men må satse på de små, er vejen ud af krisen.

Forbundsformand Thorkild E. Jensen fremhæver, at danske industriarbejdere er meget tilpasningsvillige og også har udvist stor krisebevidsthed. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi har haft alt på bordet de seneste år og har diskuteret, om lavere lønninger er svaret på problemerne. Talt om, hvordan vi arbejder sammen med virksomhederne, og diskuteret, hvad vi kan gøre for at sikre arbejdspladserne. Problemet er, at der ikke findes en enkel løsning, der løser de udfordringer, vi står med.«

Det er en presset mand, som Berlingske Business møder. Presset på medlemmernes vegne og på et forbunds, der kan se antallet af medlemmer sive hurtigere, end godt er.

Forbundsformand Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal har læst Berlingskes serie om de høje danske lønninger, lønninger der har fået virksomheder til at afvikle danske arbejdspladser i hobetal og etablere stadig flere nye arbejdspladser i billigere lande.

Men trods et farvel til flere end 170.000 danske arbejdspladser på bare et par år, og selv om der nu blot er omkring 330.000 danske industriarbejdspladser tilbage, nægter Thorkild E. Jensen at give køb på løn og goder.

»Vi kan ikke konkurrere på lav løn i Danmark. En lønnedgang er ikke løsningen på problemerne. Ingen danske virksomheder kan klare sig, selv om vi skærer ned på lønningerne,« siger Thorkild E. Jensen.

Fagforeningsformanden er ikke nødvendigvis enig i virksomhedernes beslutning om at lukke ned i Danmark, men det er en virkelighed, som han må forholde sig meget konkret til. Problemet er nemlig, at intet tyder på, at udflytningen er overstået.

»Vi må erkende, at vi stadig står foran en række store fyringsrunder, når store virksomheder som Lindø og Wittenborg afvikler deres produktion i Danmark.«

Derfor er Thorkild E. Jensen også en mand på jagt efter udveje, en mand, der er tvunget til at være åben for alle løsningsforslag, der kan stoppe flugten af industriarbejdspladser ud af Danmark og dermed kan hjælpe de stadigt flere arbejdsløse medlemmer i arbejde.

De tørre tal taler sit eget kedelige sprog. Metal har mistet op mod 3.500 medlemmer om året de sidste år, og med en arbejdsløshedsprocent på knap ni procent har krisen sat sine tydelige spor hos Metal og formanden.

Men skønt Thorkild E. Jensen er en presset mand, er han også en mand med en stor optimisme og en tro på den særlige danske model på arbejdsmarkedet og på fremtiden for Metal og de 122.000 medlemmer.

Vigtigt at være i dialog med ledelsen

»Der kommer hele tiden nye virksomheder til. Vi har set det med Vestas og hele vindmølle­industrien, der tog en stor del af vores medlemmer fra værfterne. Uden Vestas og Siemens ville det være gået helt galt i industrien. De er virkelig vigtige – ikke mindst på grund af alle underleverandørerne,« påpeger Thorkild E. Jensen.

Han erkender, at det næppe bliver industrivirksomheder i den størrelsesorden, der bliver skabt i dag. Men mindre kan også gøre det.

»Vi har svært ved at se, hvor de store, nye virksomheder skal komme. Men vi har også et medansvar som fagbevægelse for at sørge for ny produktion til Danmark. Vi siger til vores tillidsfolk, at de skal være med i den løbende dialog med ledelsen. Det fungerer nogle steder bedre end andre. Men medarbejderdrevet innovation er helt afgørende for at udvikle virksomhederne til at klare sig i den globale konkurrence,« siger Thorkild E. Jensen.

Men hvor det danske lønniveau har været et af de hedeste diskussionsemner under den økonomiske krise, ikke alene afviser Thorkild E. Jensen, at en lavere løn ville kunne holde de danske arbejdspladser i Danmark, han forventer også, at det danske lønniveau mindst vil kunne holde sit nuværende leje.

Stor krisebevidsthed

»Vore medlemmer har vist en meget stor vilje til at tilpasse sig virkeligheden, en meget stor krisebevidsthed. I 2007, på et tidspunkt hvor der var direkte mangel på arbejdskraft, udnyttede vi ikke situationen til at stille ublu lønkrav. I 2010, hvor vi igen diskuterede overens­komster, var den økonomiske virkelighed en anden, og den tilpassede vi os også. Nu kan vi se, at virksomhederne igen tjener gode penge, og at der er ved at komme mere gang i økonomien. Det vil vi kunne mærke, når vi skal diskutere overenskomster igen,« siger Thorkild E. Jensen, der holder fast i, at de danske medarbejdere er deres høje løn værd.

»Jeg vil jo altid påstå, at vore medlemmer er pengene værd. De er dygtige, gode til samarbejde, kan arbejde på tværs i organisationen og er med til at skabe nye idéer i samarbejde med f.eks. ingeniørerne i virksomhederne. Man skal se på medarbejdergruppen som et hele i stedet for bare at fokusere på enkeltgrupper, og hvad de kan,« siger Thorkild E. Jensen, der igen fremhæver de danske industriarbejderes store fleksibilitet.

»Vi har jo haft eksempler, hvor nogle af vore medlemmer har sagt ja til direkte at gå ned i løn. Det har de gjort, fordi situationen var sådan, at det var nødvendigt. Men jeg tror ikke, at det bliver en model, som vi vil se mange gange. Og det bliver også en model, hvor vi skal sikre, at vi så får noget igen, når situationen har normaliseret sig,« siger Thorkild E. Jensen.